Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Air Force Training Centre
Forsvarets mærke
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Stars of today, superstars of tomorrow 
Snakken går - bånd bliver knyttet
Værnepligtige præsenteres for mulighederne i Viborg nu og når de forlader AFTC. De unge er ikke i tvivl om, at de knytter bånd i den kommende periode, som når langt ind i fremtiden.
27-04-2011 - kl. 21:40

Tekst og foto af Marianne Bech Nørgaard
Hver gang der kommer nye værnepligtige til Air Force Training Centre (AFTC) i Karup, bliver de inviteret til Viborgvisit. Det er erhvervsrådet, kommunen, sporten og nattelivet, som gerne vil i kontakt med de unge.

Der er ikke nogen tvivl om, at værnepligten knytter bånd og netværk ind i fremtiden, det vil Viborg gerne være en del af. Hvis de unge får gode oplevelser i og af Viborg, så er der også en chance for, at de bosætter sig her på et tidspunkt.

Stjernemuligheder

De unge bliver inviteret til Bowl’n’Fun, hvor de bliver præsenteret for nogle af de muligheder de har nu og senere. Det er erhvervschef Mette Skaarup, som byder dem hjertelig velkommen og fortæller at byen ud over at være en sportsby også huser en sygeplejeskole.
Borgmester Søren Pape ligger heller ikke skjul på, at hvis de finder den eneste ene i Viborg, så ønsker kommunen at beholde dem som borgere i byen.

I tilknytning til det militære islæt:
- Viborg er en af landets ældste garnisonsbyer, og bygningen her er faktisk bygget på det gamle kaserneområde. Selve kasernen skal nu forvandles til uddannelse og oplevelsesmiljø.
- Faktisk er Viborg domkirke flyvevåbnets kirke, tilføjer han.
Til sidst har han opfordring til dem:
- Kom til U21 EM i juni her på stadion. Det bliver stort, faktisk er mottoet for det: Stars of today, superstars of tomorrow.

Det kan ikke direkte overføres til de værnepligtige, for soldater er ikke umiddelbart stars, men der er dog mulighed for at blive helte. Thomas Tingsted fra Viborg Foldbold Forening får dog ikke nogen stjerner i fodboldmæssig sammenhæng. Der er ingen af de fremmødte, som holder med det lokale hold, men Thomas har en trumf i ærmet:
- ja, ja det kan godt være vores hold ikke ligger øverst i ligaen, men vi har Danmarks flotteste cheerleader hold.
Det vækker da også jubel og glæde blandt de unge, så måske tager de imod tilbuddet om at komme til Viborg kampen den 24. maj.

Viborg på valg

Ølkrusene bliver hævet lidt højere, da Mads Schou Hansen fra Crazy Daisy kommer på podiet.
- Vi vil også gerne være med til at knytte bånd og sammenhold. Det er i hvert fald sket på tidligere hold. Derfor holder vi en speciel fest for jer på torsdag med lidt bare damer…
Ingen tvivl om det er det indslag, som har det mest interessevækkende budskab til de unge.

Lige inden de unge kan sætte bestikket i buffet og tage kegler, er skolechef oberst Kartni Winther, som fører ordet. Han takker for det gode program Viborg Erhvervsråd har stablet på benene for de værnepligtige:
- Man føler sig altid velkommen, når man bliver budt på god mad. Viborg forstår at trykke og dreje på de rigtige knapper. Det lyder så godt, at jeg næsten overvejer selv at flytte til Viborg.
Skolechefen og borgmester - nye relationer - bånd til fremtiden
Skolechefen og borgmesteren - ny relation - bånd skal knyttes 

Sammenhold og fremtid

Fra 3. delings sad Anders, Karsten, Kasper, Daniel, Andreas, Jakob og Sørensen, som vist nok hedder Anders, samlet ved bordet, efter at have sat det meste af buffeten til livs sammen med et par kolde fadøl. Snakken går lystigt. De fortæller blandt andet:
- Vi snakker godt sammen, og der er ikke nogen, som skiller sig ud.
- De to piger i vores deling er lige med mændene
- ja, faktisk bedre end nogen! tilføjer en anden
- Ja, den ene af dem er vores talsmand! De ler lidt af, at kvinderne næsten er mere mand end mændene.
- Der er ingen tvivl, om at vi knytter nogle bånd som værnepligtig, som rækker langt ind i fremtiden, slutter Jakob.