Tekst og foto Marianne Bech Nørgaard

Vi står tæt på en af skydebanerne i Borris og soldaterhistorierne flyver allerede om ørene af os, mens de værnepligtige venter på at komme på handlebanen. Jonas Dorph Brogager er en af de ventende. Selvom det er noget køligere end et klasseværelse, så er der smil på den bogligt stærke knægt.

Jonas er her ikke af egen vilje. Allerede inden session var han sikker på, at han ikke ville ind eller følge nogle af sine venner, ved at melde sig frivilligt. Han trak dog nummer 821, så der var næsten ingen grænser for hans bitterhed. Han næsten smed rundt med tingene og udstedte en del eder og ukvemsord – men i dag vil han ikke bytte med noget andet.

Vænnet til tanken

Inden Jonas kom ind som værnepligtig, troede han disciplinen var meget hårdere og dagligdagen var sværere. Han forventede, at der var en, som stod og råbte én ind i hovedet hver dag. Han fortæller:

- Jeg har aldrig været fan af grupper og Teamwork. Når jeg selv gør alle tingene, så har jeg bedre kontrol og ved at det er det bedste, jeg selv kan præstere. Her fandt jeg ud af, at jeg ikke altid har nok i mig selv og er nødt til at spørge om hjælp. 

- Jeg har lært at forstå gruppeledelse og har respekt for gruppearbejde. Det er fedt at have gode kammerater i ryggen. Man husker hinanden på forglemmelser.  Ser man, at kammeraten har forkert påklædning, så hjælper man med at få det løst.

- Jeg har ændret mig fra at være tilskuer til at reagere, det giver stor selvrespekt. Selvom ens egne ting ikke er perfekt, så kommer man sin kammerat til undsætning, som slet ikke har nået noget.

- Jeg har udviklet mig psykisk, fordi jeg har gennemført ting, som jeg ikke var klar over, at jeg kunne. Jeg turde gøre ting, jeg ikke ville gøre tidligere, også fordi at det var der ingen vej var udenom. Det var nødvendigt. Samtidig med har jeg oplevet fællesskabsfølelsen – følelsen af at være end del af noget større.

Sprogbarrierer

Sproget mellem folk om man kommer fra Sjælland, Fyn eller Jylland er også indbringende viden og erfaring. Muntre udtalelser fra en almindelig rapkæftet sjællænder kan virke som grove spydigheder for en jyde.

Under øvelser, hvor man bliver presset hårdt, kan der komme både hadefulde bandeord eller grove udbasuneringer, som gør andre sure eller kede af det. Men fællesskabet er stærk nok til at ”hadet” bliver tilsidesat. Det er selvfølgelig også på sin plads at give en oprigtig undskyldning bagefter. En undskyldning fra hjertet skal modtages og der skal ikke bæres nag.

Et spark i den rigtige retning

Selvom han, som han selv siger, har gode grundsten, så har det givet ham mere gå-på-mod. Han har lært reaktionsmønstre og er blevet mere målrettet. Og ikke mindst så har han lært at arbejde sammen med andre på godt og ondt.

Som han siger,

- Det er vigtigt, at tage imod de redskaber man får som værnepligtig. Om man vil bruge dem eller ligge dem på gulvet efter de fire måneder, er op til én selv.

 - Jeg gør mit bedste. I disse fire måneder har jeg fejlet og blevet rettet. Det har givet mig en forbedring, fordi det er en hjælp ikke kritik. Jeg har lært at tage ”ja-hatten” hellere end ”nej”

- Mit råd til andre. Gør dig selv den tjeneste – om du tror, du kan eller ej. Det er kun fire måneder. Vælg Flyvevåbnet. Enhver med en lille drengerøv gemt i sig skal prøve, her er også masser af ”røverhistorier” til langt ind i fremtiden.

- Værnepligten er et samfundsspark på fire måneder på den gode måde.