Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoens heraldiske mærke. Link til forsiden.
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Dansk søredning som rollemodel 
Officerer, redningsfolk og eksperter fra en række lande deltog denne uge i konferencen SAR Visit Denmark. På Aalborg Sygehus og redningsstationen i Hanstholm fik deltagerne forklaret om samarbejdet i søredningsberedskabet.
03-02-2012 - kl. 14:47
Netop det, at mange myndigheder fra politi og forsvar til hospitalerne koordinerede så effektivt under en redningsoperation inspirerede gæsterne. De fleste kom fra lande, hvor der endnu ikke er en struktureret koordinering af redningsoperationer.

- Koordinationen mellem politiet, militæret og de andre myndigheder som brandvæsenet er interessant for os. Vi vil prøve at øve os i at komme op på jeres niveau, konstaterede major Mohamed Shemote fra Kenya.

 bulgarsk kommandør

- Når jeg kommer tilbage til Bulgarien, vil jeg fortælle mine overordnede om de ideer, jeg har fra besøget her, så vi kan forbedre vores eftersøgnings- og redningskapacitet i flåden og hele landet. Jeg tror, I er nogle af de bedste på det område, sagde den bulgarske kommandør Miroslav Koychev under besøget.

55 deltagere fra 14 lande var med i SAR VISIT DENMARK. Det overordnede mål med konferencen, som er arrangeret af flyvevåbnet, er at fremme det internationale samarbejde om redning og eftersøgning. Danmark har i de senere år igennem sikkerhedssamarbejdet for lande uden for NATO støttet især østeuropæiske landes redningsberedskab.

SE VIDEO FRA BESØGET I HANSTHOLM