Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoens heraldiske mærke. Link til forsiden.
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Mine bortsprængt ved Anholt 
Arkivfoto
Arkivfoto af en tidligere minesprængning.
Frømandskorpsets minedykkere har her til formiddag bortsprængt en gammel engelsk mine ved Anholt.
02-12-2011 - kl. 11:08

Minen var en gammel engelsk mine fra 2. Verdenskrig og indeholdt ca. 400 kg sprængstof. Minen blev tidligere fundet af en fisker og dumpet på en position ca. 10 sømil sydøst for Anholt.

For at sikre en nøjagtig position på minen blev minen efterfølgende lokaliseret med søværnets minerydningsenheder og deres avancerede sonarsystemer.

Med miljøskibet GUNNAR SEIDENFADEN som platform for Frømandskorpsets minedykkere blev minen her til formiddag bortsprængt, så den ikke længere udgør en fare for områdets fiskere.

”Minen blev fundet i et område, som tidligere var et større engelsk minefelt, der strakte sig fra Sjællands Odde til Anholt. Nu er der én mine mindre i farvandet, men det er nok ikke den sidste” – udtaler lederen af minedykkerne.