15-02-2009 kl. 11:49
Politiken
Beviser igen forsvundet i en fangesag fra Afghanistan
Af Matias Seidelin og Martin Kaae
I Tyskland er der nu også forsvundet materiale om fangeudleveringer til USA i krigen mod terror i Afghanistan. I Danmark har sagen vakt kritik eftersom en dansk specialstyrke i marts 2002 overførte 31 afghanere til lejren i Kandahar, hvorefter flere af fangerne hævder at være blevet mishandlet. En af afghanerne har lagt sag an mod det danske forsvarsministerium. De forsvundne dokumenter handler om fangernes rettigheder og status. Forsvarsminister Søren Gade (V) kalder situationen for ”beklagelig”, men skyder skylden på ministeriets arkiveringssystem. (s. 3)
”Mine fødder hang over gulvet, mens mine hænder sad fast i håndjernene i kæder fra loftet”
Af Matias Seidelin
I artiklen beretter den tyske fange Murat Kurnaz om hård tortur i Kandahar-lejren i Afghanistan, som danske soldater også leverede fanger til. Amerikanerne havde ikke nogle beviser mod Kurnaz, og centrale dokumenter er nu forsvundet ligesom i en lignede sag fra Danmark. Udover at være fange i Kandahar blev Kurnaz i februar 2002 i al hemmelighed fløjet til Guantánolejren i Cuba. Her fortsatte torturen mod ham, men i en mere mild form, fortæller han. (PS s. 6-7)
Berlingske
For få militærnægtere til en forening (telegram)
Af Ritzau
Militærnægterforeningens generalforsamling besluttede i går at nedlægge foreningen med virkning fra 2010. Bestyrelsesmedlem Helge Ratzer oplyser, at årsagen er for få medlemmer. (s. 4)