Forsvaret får lidt flere penge, antallet af stillinger reduceres og en række kapaciteter fra de tre værn beskæres eller nedlægges. Det fremgår af det nye forsvarsforlig. Hvad konsekvenserne af forsvarsforliget helt præcist bliver for forsvarets myndigheder, enheder og ca. 22.000 ansatte, er det imidlertid ikke muligt at sige noget om endnu. Godt nok angiver forliget en række konkrete ændringer af forsvarets kapaciteter. Men hertil kommer imidlertid krav om effektivisering af personaleforbruget og rationalisering af øvrig drift, der endnu ikke er konkretiseret. Vedtagelse af forliget betyder således ikke, at der nu ligger en præcis detailplan for forsvarets udvikling i de næste fem år.

Lidt forenklet siger forsvarsforliget blot, hvad politikerne vil med forsvaret, og hvor mange penge de vil bruge på det. Derfor er det nu i meget stor udstrækning op til Forsvarskommandoen og de operative kommandoer og funktionelle tjenester at finde frem til, hvordan Danmark får mest forsvar for pengene.
- Man kan sige, at det nye forlig udstikker en ramme og sætter nogle hegnspæle, men lader det være op til forsvaret selv at komme med forslag til, hvordan vi bedst tilpasser strukturen, siger generalmajor Per Pugholm Olsen, der er chef for Planlægnings- og Driftsstaben i Forsvarskommandoen. Hermed adskiller det nye forlig sig meget fra det indeværende forlig fra 2004, hvor forligsteksten ned i detaljer skitserede en plan for dagens forsvar.

En kompliceret proces
Arbejdet med at omsætte forligsteksten til en plan begynder med, at Forsvarskommandoen udsender et såkaldt implementeringsdirektiv og meddeler sine underliggende myndigheder, hvor mange ressourcer de hver for sig har til rådighed. Derefter kommer de enkelte myndigheder med deres bud på, hvordan de bedst tilpasser deres struktur til den økonomiske ramme, inden Forsvarskommandoen igen samler brikkerne og kigger på, hvordan de enkelte elementer kan stykkes sammen til det bedst mulige forsvar.
- De enkelte myndigheder laver selv det bedste bud på tilpasninger i deres struktur, men der kan være områder, hvor den ene myndigheds plan bygger på forudsætninger om, at en anden myndighed gør noget bestemt. Holder den forudsætning ikke, må planerne ændres. Derfor er det en længere og forholdsvis kompliceret proces, forklarer Per Pugholm Olsen. Når Forsvaret har sin endelige plan på plads skal den godkendes politisk

Endelig plan omkring december
Forsvarskommandoen udsender implementeringsdirektivet til resten af Forsvaret efter sommerferien, og Per Pugholm Olsen regner med, at arbejdet med konsolideringsfasen kommer til at vare det meste af efteråret. Den endelige plan, for hvordan forsvaret kommer til at se ud i detaljer, vil derfor formentlig være klar omkring begyndelsen af december. Først på dette tidspunkt kan ledelsen melde præcist ud om forligets konsekvenser.

Per Pugholm Olsen forventer, at fasen, hvor forliget i praksis gennemføres i Forsvaret, bliver væsentligt kortere end ved sidste forlig, hvor meget store dele af Forsvaret blev omstruktureret eller flyttet. Med det nye forlig er der ikke lagt op til væsentlige ændringer i geografien.