Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoens heraldiske mærke. Link til forsiden.
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Forsvarschefen opfordrer til debat 
På forligsportalen er der mulighed for at debattere forliget. Den mulighed synes forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, at ansatte og andre som interesserer sig for Forsvaret, skal benytte sig af.
25-04-2009 - kl. 09:00
Af Forsvarskommandoen

Rammerne for forsvaret er på plads. Med indgåelsen af forsvarsforliget har politikerne sat rammen for forsvaret de næste fem år.

Forliget har en række konsekvenser for forsvaret. Alle kendes endnu ikke i detaljen. Men det ligger fast, at der blandt andet skæres i antallet af kampvogne, skibe og fly.

- Forsvarsforliget kommer til at berøre mange ansatte i forsvaret på den ene eller anden måde. Nogle vil være enige i forliget, andre ikke. Men alle vil diskutere det. Ofte vil sådanne diskussioner forgå i kantinen, ved kaffeautomaten eller lignende steder. En god, åben og konstruktiv debat er sundt for en organisation – også for forvaret. Derfor giver vi nu alle mulighed for at diskutere online i et frit forum, hvor man kan diskutere stort som småt, siger Tim Sloth Jørgensen.

Forsvarschefen er ikke nervøs for, at debatten vil blive ensidigt negativ. Tværtimod er han spændt på at se, om forsvarets ansatte vil tage initiativet til sig.

- Det her er en helt ny mulighed for forsvarets ansatte. Mange vil nok være tilbageholdende i begyndelsen. Men jeg håber, at mange medarbejdere vil benytte sig af muligheden, siger Tim Sloth Jørgensen.

Han mener, at debatten i bedste fald kan give en indikation af, hvordan forsvarets ansatte har modtaget forliget. 

- Derudover vil der være mulighed for at korrigere eventuelle misforståelser om forliget og f.eks. følge op med information om de emner, vi kan se, at medarbejdere har mange spørgsmål til, siger forsvarschefen.

Debatten finder du her