Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Flyvevåbnets Officersskole.
Forsvarets logo
24. maj 2012
Flyvevåbnets Officersskole

Indholdsområde

 
Skolechefens side 

FLOS missionKlik for større billede
Vi uddanner flyvevåbnets ledere til at gennemføre og støtte forsvarets luftoperationer.

FLOS vision
Vi vil være en dynamisk og innovativ militær uddannelsesinstitution, der udbyder Danmarks mest attraktive militære lederuddannelse i samspil med det omgivende samfund.

"For at nå vores mål er det afgørende, at der er nogle grundlæggende forhold som fungerer:

Vi skal kunne tiltrække ansøgere. Dette gør vi ved at gennemføre en top moderne lederuddannelse i optimale rammer og i et attraktivt undervisningsmiljø. Vi gør en aktiv indsats for at oplyse om, hvad der kræves for at blive officer, og hvad det indebærer. Vi anser mangfoldighed for en styrke, og prioriterer derfor et bredt rekrutteringsgrundlag, og vi sørger for, at alle får samme muligheder.

Vi skal holde fokus på flyvevåbnets behov. Flyvevåbnet er kendetegnet ved, at det opretholder et højt beredskab, og altid er indsat i operationer, både nationalt og internationalt. Flyvevåbnets officerer yder støtte til og gennemfører operationer, og det er derfor vigtigt, at FLOS konstant holder fokus på flyvevåbnets officerers udviklingsbehov og kompetencer. Skolen vil derfor tilsikre, at uddannelserne konstant er tidssvarende, ligesom skolen fokuserer på, at både ansatte ved FLOS samt eksterne lærerkræfter har et højt kompetenceniveau."

Oberst H.C. Enevold