Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Flyvevåbnets Officersskole.
Forsvarets logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
”Velkommen Klasse Hellfire” 
Klik for større billede
En ny GRO årgang er netop startet deres Grundlæggende Officersuddannelse på Flyvevåbnets Officersskole. For første gang stod skolens ældste kadetter for introduktionen af den nye årgang. Det skal sætte ”kunden” i fokus, og dét blev der taget godt imod.
25-01-2011 - kl. 12:40
Af kadet B.M. Astrup, foto: Frank W. Rosengaard

Onsdag den 12. januar startede 13 unge sergenter på Flyvevåbnets Officersskole (FLOS). Dagen startede med en god gang morgenmad i cafeteriet, hvor kadetterne fik det første spæde møde med deres fremtidige undervisere og kolleger. Klasserne Victor og Valliant havde forsøgt sig med en tutorordning, der skulle sikre, at der blev taget godt hånd om de nye kadetter. Efter morgenmaden stod den på rundtur på skolen og en lille snak med de forskellige undervisere rundt omkring på stabsgangen. Dagen blev rundet af i messen, hvor de forskellige nye indtryk kunne bearbejdes med en lille forfriskning eller to.

Idræt som teambuilding
Torsdag den 13. januar startede med en god gang fut med den ældste årgang. Kadetterne fra alle tre klasser blev blandet og de heldige startede med en hård gang crossfit i idrætshallen, mens den mere sociale del af arrangementet foregik i Farum svømmehal, hvor der blev bygget bro på tværs af årgangene med forskellige konkurrencer og teamøvelser. Efterfølgende byttede de to grupper, så ingen blev snydt for at blive afstraffet i hallen. Resten af det formelle blev ordnet af staben, der trættede de udmattede kadetter med de mere praktiske informationer, der hører sig en introuge til.
Om aftenen blev der igen afholdt et socialt arrangement for kadetterne, der mødtes til en god gang mad på FLOS’ regning. Maden blev indtaget i højt humør på Casa Mexico på Christianshavn. Dagen blev således afsluttet i højt humør og enkelte kadetter havde en smule ondt i håret fredag morgen.

Fredag den 14. januar var planlagt som en god gang tømmermands tv med en let gang stjerneløb i Nyboder. Der blev blandt andet fortalt om Nyboders historie, hvilken næsten blev gjort levende af FLOS’ militærhistoriske geni kadet Søren Hoffmeyer. Der blev også gjort opmærksom på, hvordan miljøstationen fungerer og præcist hvordan Nyboder LSE (lokalstøtte element, red.) skal håndteres, så lungerne kan holde til hele opholdet på FLOS. Dagen blev afsluttet med en god gang hygge og så vidt historien beretter, var der ingen af klasse Hellfires kadetter, der gik tabt i de gamle gader.