Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Flyvevåbnets Officersskole.
Forsvarets logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Travlhed for ny messeformand på Flyvevåbnets Officersskole 
Klik for større billede
Som en del af uddannelsen til officer i flyvevåbnet får hver klasse tildelt et antal ansvarsposter, som de skal bestride. Hver kadet i klassen har en eller flere områder som er deres ansvar foruden at passe skolen.
02-09-2011 - kl. 10:53
Af kadetterne Kasper Fryd og Bo Ommen, klasse Hellfire

Blandt posterne er repræsentanter for fagforening, sikkerheds- og festudvalg men også områder som evaluering af undervisningen, uniformer, køretøjer og flaghejsning har en kadet, som er klassens ansvarshavende. En af posterne er messerepræsentant som er en både spændende og udfordrende post.

Ny valgt messeformand
Som messerepræsentant har man muligheden for at avancere, og kort før sommerferien blev Kasper Fryd fra skolens yngste klasse, Hellfire, valgt som formand for messen.

Messeformanden er ansvarlig for Flyvevåbnets Officersskole messe. Dette består af den daglige drift og fremtidige planlægning af arrangementer. Den daglige drift består i at bestille varer hjem, og her har formanden mulighed for at præge, hvad der skal være i baren, samt at sørge for at hyre rengøring efter arrangementer. Skolen havde bl.a. et fodboldarrangement på tværs af klasserne med spisning om aftenen, og her sørgede messen for at bestille fadøls anlæg og holde åben om aftenen, så de studerende havde mulighed for at tage et slag pool og en øl bagefter. Messen er ligeledes en vigtig del af de traditionelle "Dinning-In"-arrangementer, hvor skolen byder velkommen eller tager afsked med elever.

Flere hatte
Herudover er messeformanden ligeledes bestyrelsesformand i messeudvalget med ansvar for at indkalde til bestyrelsesmøder og en generalforsamling for at gennemgå regnskaber og evaluere de forrige kvartaler samt præsentere fremtidige projekter i messen for bestyrelsen.

Det giver udfordringer på rigtig mange måder at være messeformand, og som fremtidig leder i forsvaret er det en super mulighed for at prøve sine kræfter af med dagligdagens ledelse og blive stillet over for opgaver man ikke er vant til, men som skal løses.