Endnu en gang op af søen! Løbeskoene på igen! Alt er vådt og rygsækken er begyndt at gøre ondt i skulderen. Min makker er lige kommet op af søen med det største smil på, vi har lige nået post 10 på den første dag til ekstrem maraton i Silkeborg, mens regnen står konstant ned fra det massive skydække over Silkeborg skovene.
Tidligere på dagen, lørdag den 28. maj, har vi siddet forventningsfulde i toget på vej til Silkeborg, de sorte skyer trækker faretruende ind over skovene og søerne omkring Gudenå byen, alt imens vi sidder i vores tomandshold og glæder os til det døgn, vi nu skal tilbringe i skovene i det midtjyske, på jagt efter de 41 poster, der er fordelt over 35 km i fugleflugt både gennem skov, by, sø og å.
Da vi ankommer til Indelukket ved bredden af Gudenåen falder de første dråber og folk trækker ind under de få telte på pladsen, men kun for at løbslederen kort efter starter introen til løbet med at sige " i kan lige så godt komme ud, i bliver alligevel våde ude i skoven".
Så går starten, de mange løbere tonser af sted frem mod post 1, her møder vi det første svære valg. Gennem åen eller uden om? Vi tror på det gode resultat og tager den hurtige vej gennem åen, herefter går løbet sin gang, mudder, mudder og mere mudder, vi når med godt humør og godt løbende til post 7 og her må vi søge hjælp ved de andre hold, da min makker, i forsøget på en genvej, pludselig sidder i mudder til navlen i en af de utallige moser, vi møder i vores bestræbelser på at nå alle poster.
Kroppen i gang igen
Mørket kommer pludseligt som et koldt, mørkt tæppe, der med et stjæler alle poster og stier i skoven. Benene gør bare ondt og min makker er ved at være virkelig irriterende efter en 10 km. omvej til post 17. Vi mangler stadig fem poster, inden vi kan komme til den efterhånden virkelig indbydende night camp, hvor vi skal overnatte til løbet fortsætter tidligt søndag morgen.
Telefonens alarm ringer. Klokken er 07:00 søndag morgen, en kold nat i en våd sovepose er overstået, efter fire timers søvn, mine ben er stive og ryggen gør ondt.
Så går starten igen og de første poster flyver forbi, i dag er dagen for mose spurten, en spurt mellem post 5 og 6 som for gud ved hvilken gang er placeret i en mose, der bestemt ikke er blevet mere tør af det seneste døgns massive regn. Første hold gennem mosen er de glade vindere af to fede rygsække, så der bliver givet gas.
Fristende bøfhus
Herefter fortsætter dagen med stort smil og ømme ben, man mærker hvordan kontrollen over ens krop langsomt forsvinder. Efter dagens første vandpassage går turen ind gennem byen forbi et velduftende Jensens Bøfhus som efter nu snart 20 timer i skoven virker meget indbydende. Post nr. 14, er en post ved Slusen inde i Silkeborg, ude midt i åen der hvor strømmen er stærkest! Vi kæmper os ud over de glatte sten i åen, våd igen. Vi ser de store smil ved de næste hold der er på vej i åen da vi er på vej til den næste post.
En tur over Gudenåen igen og så kun fem poster igen, de går med ømme ben og med et ser man de to stammer med det snart længeventede målbanner mellem. Da spurten går ind er vi tre hold, der kommer til den sidste post samtidig, men ingen vil give op og spurten går.
Endelig i mål efter 22 lange men utrolig sjove timer i skoven hvor vi nu, tror jeg, har oplevet hver eneste mose i Silkeborg og svømmet i de fleste søer i den utrolige natur, der befinder sig omkring byen.