En søndag aften drog to kadetter, Christian Strand og Christian Uberg fra Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) mod Flyvestation Karup (FSN KAR), for at deltage i Dansk Militær Idrætsforbundsmesterskaber i cross-løb. Et løb, der er åbent for alle, der medlem i en af forsvarets idrætsforeninger. Selve løbet skulle foregå mandag morgen nær den store idrætshal på FSN KAR. Banen der skulle løbes på, var en 2,4km. lang bane, der for Flyvevåbnets kadetter skulle gennemløbes fire gange. Altså skulle de ud på 9,6km. cross-løb i det hele.
Mandagen startede ud med, at der blev indtaget en god portion morgenmad, så man ikke ville løbe tør for kulhydrater undervejs i løbet. Efter morgenmaden mødtes vi med den tredje deltager, der skulle repræsenterer FLOS ved dette løb. Denne person var Christian Hedelund, der snart er færdig uddannet teknikofficer (TEKOFF). Dette hold bestående af tre Christian’erne fra FLOS, stillede op til dette arrangement, for at give de andre deltagere kamp til stregen, trods det de vidste, at mange af deltagerne var rigtig gode løbere.
Løbet
Da starten går på løbet, finder man hurtigt ud af, at den første omgang vil komme til at gå rigtigt hurtigt. Fra min synsvinkel, kan jeg hurtigt se, at der er fire personer, der løber rigtigt stærkt. Heriblandt Christian Hedelund, der er ved at træne op til at kunne kvalificere sig til verdensmesterskaberne i orienteringsløb i Brasilien for forsvarspersonel. Jeg vælger ikke at prøve at følge med, men finder i mit eget tempo, og gennemfører første omgang side om side med en fra Hærens Officersskole(HO). Første omgang klares i tiden 7:45min! På midten af anden omgang, vælger jeg så at løbe fra manden fra HO, og herfra henter jeg ikke nogen, og jeg bliver heller ikke hentet af nogen. De eneste jeg faktisk henter, er dem jeg henter med en omgang. Dog holdes tempoet oppe gennem de sidste omgange, trods det jeg var nede og ligge, da jeg skulle springe over den lille å (se billede).
Da jeg kommer i mål efter den fjerde omgang, finder jeg ud, at jeg har holdt min 5.plads, og at Christian Hedelund har taget 4.pladsen.
Efter løbet
Efter løbet, var der energidrik, æbler og bananer i vildskab – lige noget for os løbere. Der blev sludret og snakket folk imellem, hvilket også er en del af sådan et arrangement. Folk mødes på tværs af værn og regimenter og konkurrere på et sjovt plan.
Da alt snakken var overstået tog vi (Christian Strand og Christian Uberg) bilen hjem mod Nyboder på Sjælland/København, fordi endnu en skoledag ventede dagen efter dette anstrengende løbearrangement.
Dette var absolut ikke sidste gang, jeg har deltaget i dette arrangement, og næste år må FLOS bare gå efter nogle endnu bedre placeringer. Der skal også lyde en tak til Idrætsforening Flyvestation Karup fra de deltagende kadetter fra FLOS, for dette super gode og sjove arrangement.