Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Flyvevåbnets Officersskole.
Forsvarets logo
24. maj 2012
”TRX® Suspension Training® er banebrydende træning.

Indholdsområde

 
Idrætskontoret udforsker nye træningsmuligheder… 
Klik for større billede
”TRX® Suspension Training® er banebrydende træning.
03-12-2010 - kl. 10:19
Idrætskontoret, FLOS

Træningen blev udtænkt af the U. S Navy SEALs, på deres udsendte missioner, og er igennem de seneste år videreudviklet af Fitness Anywhere Inc., testet
og anerkendt af sportsverdenen som det mest alsidige og komplette træningsredskab nogensinde.
TRX® Suspension Training® er en revolutionerende metode til at træne funktionelle bevægelser udelukkende med din egen kropsvægt som modstand.
Det er let at opsætte den bærbare TRX® Suspension Trainer™ så du er hurtigt i gang, uanset hvor du er. Med TRX® Suspension Trainer™ kan du udføre hundredvis af øvelser, som opbygger styrke, smidighed, balance, mobilitet og forebygge skader, alt sammen med præcis den intensitet, du selv vælger."


Sådan præsenteres "det nye vidunder" på den danske distributørs hjemmeside, så forventnings glæde var stor da Idrætskontoret drog på kursus, i skønne omgivelser på Well-Come Fitness i Hellerup, en regnvåd søndag morgen.
Forud for TRX Suspension Training Course havde Idrætskontoret overværet en workshop som havde givet gode smagsprøver på hvilket godt træningsredskab der her var tale om.

Sammen med 15 andre kursister mødte vi dagens instruktør, svenske Robert, som sikkert førte os gennem de 8 timers træning med flere hundrede forskellige øvelser.
Først blev der på perfekt "Navy Seal"-manér sat fokus på navnelære omkring TRXén, og langsomt begyndte de første træningsøvelser at snige sig ind.
TRX Suspension Training består af 6 grundpositioner hvorfra det er muligt at træne hele kroppen i over 300 forskellige øvelser, som varieret og sikkert træner kroppen med fokus på core og stabilitet. Samtidigt stiller det store krav til udøveren omkring koordination, smidighed og balance, hvilket gør at vi også ser det som et fantastisk træningsredskab som vi vil arbejde på at implementere i idrætsuddannelsen på FLOS.

Efter 8 fantastisk inspirerende timer med masser af øvelser og smil på læben, var det to trætte idrætslærere som forlod fitnesscenteret søndag eftermiddag, klar til at tage TRX ind som et godt alternativt træningsredskab i idrætsundervisningen.