Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Flyvevåbnets Officersskole.
Forsvarets logo
21. maj 2013

Indholdsområde

 
Triathlon på FLOS 
Klik for større billede
Nummer 1,2 og 3 i konkurrencen.
Det var nogle forventningsfulde og spændte kadetter, der fredag mødte op til den store dag, hvor slaget skulle stå. Faggruppe Operationer & idræt havde traditionen tro planlagt et minitriathlon for skolens kadetter.
05-07-2012 - kl. 13:25
Af kadet Robert Hauge, klasse Mohawk. Foto: Frank Rosengaard

Der skal svømmes, cykles og løbes i stor stil. Deltagerne skal gennem tre discipliner 500m svømning i Furresøen, 20 km cykling, hovedsageligt på landevej samt 3 km løb på en terrænrute.

De 3 discipliner afvikles i umiddelbar forlængelse af hinanden og tiden stoppes ikke når der skal klædes om fra svømmetøj til cykelsko. Vejret viste sig ikke fra den bedste side og udsigten til et massiv front med nedbør, der truede fra sydvest var nært forestående. Det var ikke lige det arrangørerne og deltagerne havde håbet på.

Vejret en særlig udfordring
Kadetterne havde god tid til at få de sidste finpudsninger på plads, cykler der skulle tilpasses, tøj der skulle ligge parat til det første skift osv inden start. Blæsten fik vandet i Furresø til at minde om en kajplads i Esbjerg en stormfuld efterårsdag. Som det trak op blev bølgeskvulpene større og større og der skulle lægges ekstra energi i arme og ben for at bryde vandet, der skyllede ind over kadetterne. Det kolde vand havde sat sine spor og det var med tunge ben og arme deltagerne satte kursen ud på de 20 km cykling.

Cyklingen blev afløst af den for kadetterne særdeles kendte terrænrute i Jonstrup. Triatlon er en utrolig test af kroppens evne til at udstå strabadser, hvor den enkelte kan forsøge at overskride fysiske og psykiske grænser af hidtil ukendt dimension. Det er en optimal styrkeprøve, hvor kadetterne udholdenhed bliver sat på prøve selvom der kun er tale om et mini triatlon. Det blev et meget vellykket arrangement, alle kadetter gennemførte og det var et tæt og spændende opgør.

Vinderen, sergent Thor Ryvard fra klasse Mirage, kom ind i den fornemme tid 1 time og 11 min. Alle kadetterne kan nu pryde sig med titlen triatlet.