- "Og til skolen: Det kan vist ikke gøres ret meget bedre", sagde chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik R. Dam i sin tale til de nyudnævnte kaptajner, deres pårørende og øvrige indbudte gæster. Og generalen var ikke alene om at anerkende de studerendes og skolens fælles bestræbelser på at skabe kompetente og moderne kaptajner.
Spørger man de studerende, som dagen inden udnævnelsen, havde givet skolen deres tilbagemelding på uddannelsen, er der ingen tvivl om, at det er en kaptajnsuddannelse med indhold og høj kvalitet, der udbydes på Flyvevåbnets Officersskole.
"Skolen er på 4-6 år gået fra FLOS Sucks til FLOS Rocks", sagde repræsentanten for de to årgange, kaptajn Lasse Guldager Pedersen i sin tale. De studerende har alle gennemgået en betydelig faglig og personlig udvikling i deres uddannelsesforløb. Lasse Guldager Pedersen fremhævede især nye kompetente undervisere og en høj grad af professionalisme på skolen som vigtige årsager til succesen.
Skolechef, oberst H.C.E. Nielsen nævnte i sin tale, at han var glad for den positive feed back, som klasserne havde givet skolen. Skolechefen fremhævede, at klasserne trods udfordringer, som sygdom og pludselig udsendelse af F-16 fly til Sicilien, havde haft et forbilledligt sammenhold. - "Til FTK og de wingcheferne kan jeg sige: De nye kaptajner er klar til at levere varen", sagde skolechefen.
I forbindelse med udnævnelsen uddelte skolen og Hovedorganisationen for Officerer i Danmark (HOD) legater til studerende fra de to klasser Overbye (1 årige) og Skydsbjerg (2 årige):
HOD legat for bedste resultat (karakterer):
Kaptajn Anders Derby Kragh (Skydsbjerg)
Kaptajn Lasse Guldager Pedersen (Overbye)
Brandt-Møller for bedste for bedste kammerat:
Kaptajn Jan Ingemann Pedersen (Skydsbjerg)
Kaptajn Søren Wraae Jensen (Overbye)
Efter udnævnelsen var skolechef, H.C.E. Nielsen vært ved en reception for de nyudnævnte kaptajner, deres pårørende og øvrige gæster.
