04-08-2009 - kl. 13:30
Af Allan Møller-Petersen, foto: Frank Rosengaard
Blended learning, CV-shop, tutors, WEB 2,0. Der er mange nye begreber, som de nye studerende skal introduceres til i løbet af den første intro-uge. De 30 nye studerende får også rig mulighed for at lære hinanden at kende ved en kommende idrætsdag og den traditionsrige Dining-in, et socialt arrangement med spisning og mange traditioner, der skal holdes i hævd…
Stadig ny uddannelse
Dette års studerende er kun anden årgang på Flyvevåbnets nyligt omlagte kaptajnsuddannelse. Uddannelsen består af et antal selvstændige moduler, og – som noget nyt for de fleste studerende – internetbaseret undervisning. Ca. 35% af undervisningen på kurset vil foregå via internettet, og i de perioder kan de studerende sidde hjemme i eget hjem – til stor tilfredsstillelse for ikke mindst de mange jyske studerende.
Fra hele forsvaret
De studerende kommer stadig primært fra flyvevåbnets egne enheder (på flyverjysk kaldet wings), men også i år er der studerende fra bl.a. Forsvarets Materiel Tjeneste, Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Regnskabstjeneste. Disse såkaldte funktionelle tjenester er oprettet i løbet af den nuværende forsvarsforligsperiode, dvs. de sidste 5 år. Selv om disse enheder ikke er en del af flyvevåbnet, er det naturligt, at officerer fra de funktionelle tjenester med baggrund i Flyvevåbnet, bliver studerende på Flyvevåbnets kaptajnskursus.
|

På kurset er studerende fra både flyvevåbnets wings og forsvarets funktionelle tjenester.
|
|

Skolechef, oberst Peter Wass orienterer årgangen om baggrunden for deres klassenavn, Skydsbjerg.
|