Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Flyvevåbnets Officersskole.
Forsvarets logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Temadag om det arabiske forår 
Klik for større billede
Morten Valbjørn fra Aarhus Universitet, Anne Schouw fra Udenrigsministeriet og Flemming Splidsboe fra Forsvarsakademiet.
Er Mellemøsten på vej mod demokrati, som de østeuropæiske lande efter murens fald? Eller vil oprøret blot munde ud i nye undertrykkende stater? Det spørgsmål og mange andre blev vendt og diskuteret torsdag den 15. september på Flyvevåbnets Officersskole.
19-09-2011 - kl. 10:45
Af Troels B. Henningsen, lærer i Statskundskab, foto: Frank Rosengaard

Ca. 110 kaptajnsstuderende fra de tre værns officersskoler er i øjeblikket samlet på Flyvevåbnets Officersskole til et værnsfælles modul. Her undervises de blandt andet i faget International politik, hvor fokus er på Mellemøsten. De studerende fik lov at prøve deres nyerhvervede viden om regionen af på tre eksperter på området: Morten Valbjørn fra Aarhus Universitet, Anne Schouw fra Udenrigsministeriet og Flemming Splidsboe fra Forsvarsakademiet.

De tre eksperter holdt meget forskellige oplæg, der dog havde en konklusion til fælles: Der er sket grundlæggende forandringer i Mellemøsten, men vi ved endnu ikke i hvilken retning regionen vil udvikle sig. Der var stor spørgelyst, som demonstrerede de studerendes viden og interesse for regionen. De studerende har fået udviklet deres viden om en region, som er helt central for verdens og Danmarks sikkerhed – til gavn for deres fremtidige kaptajnsvirke.