Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Flyvevåbnets Officersskole.
Forsvarets logo
24. maj 2012
Klik for større billede

Indholdsområde

 
Da Flyvevåbnets Officersskole fyldte 60 år 
Klik for større billede
Skolechef, oberst H.C.E. Nielsen: ”FLOS har formået at holde takt med flyvevåbnets behov, men vi hverken kan eller vil hvile på laurbærrene”.
Den 1. august 2011 fyldte Flyvevåbnets Officersskole 60 år. Af hensyn til sommerferieafvikling blev dagen først markeret den 12. august med en parade og brunch. Meget er sket i skolens første 60 år, men skolen leverer fortsat varen til flyvevåbnets wings.
17-08-2011 - kl. 15:39

I dagene op til den store dag, hvor Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) skulle fejre sin 60 års fødselsdag, havde regnen væltet ned og igen lagt bygninger og arealer under vand. Men som ved guddommelig indgriben var der kun lette skyer og absolut ingen regn under paraden for skolens studerende og stab.

Parader har historisk set ikke fyldt meget på FLOS, men med den nye skolechef, oberst H.C.E. Nielsen, er mange gamle traditioner på vej tilbage, herunder parader ved festlige og højtidelige lejligheder, og hvad kunne være mere festligt end en 60 års fødselsdag.

Efter at have banket rusten af stemmerne blev der kommanderet "klasse Hellfire til højre ret, se lige ud" osv., og det så vist ganske hæderligt ud, om end mere erfarne folk fra Den Kongelige Livgarde måske kunne komme med et forbedringsforslag eller to.

I sin tale sagde skolechefen bl.a.:
"Det første hold på officersskolen var på 19 mand. FLOS har siden da uddannet ca. 2.400 officerer til flyvevåbnet. Vel at mærke et flyvevåben der har undergået en stor udvikling, og som stadig sætter nye standarder og nye krav. Flyvevåbnet fremstår i dag mindre i kvantitet end tidligere, men så absolut stærkere i kvalitet. Opgaverne er skarpere og i højere grad ukendte, hvilket stiller store krav til lederne. At flyvevåbnet er så stærkt, som det er i dag, er blandt andet takket være ledere og chefer, der alle har gået på FLOS."

Da den formelle parade var slut, samledes studerende og stab i Jonstruplejrens kantine til brunch og socialt samvær.