Disciplinerne deltagerne skulle dyste i var: Floorball, futsal et spil med en død fodbold ikke at forveksle med FUT - fysisk uddannelse og træning – i en sal. Skumtennis, samt den krævende og kreative disciplin tegn og gæt.
Dagen igennem bølgede kampene frem og tilbage. De nye klasser kæmpede bravt mod de garvede hold fra ældre årgange på henholdsvis Grundofficersuddannelsen og den videregående Kaptajnsuddannelse.
Da dagen lakkede mod enden stod det klart at et hold stod over dem alle. Ved præmieoverrækkelsen måtte den nye klasse Mirage træde øverst på skamlen hele 3 gange. De havde nemlig vundet flest dyster i floorball, tegn og gæt samt skumtennis.
Der ventede endnu en præmie til den person, der havde udmærket sig ud over det sædvanlige gennem hele dagen. Igen måtte en deltager fra Mirage træde frem i lyset og modtage en flot anerkendelse. Dagen igennem havde kadet Krøll fra klassen Mirage slidt på forbilledlig vis i de forskellige discipliner. Den unge Krøll modtog en flot præmie for hans ihærdige indsats.
Traditionsrig dinning in
Efter præmieoverrækkelsen, oprydning og et hurtigt bad gik turen tilbage til skolen. Forventningerne var høje til dagens sidste disciplin: "The dinning in" (en middag i anledning af ankomsten af en ny årgang på skolen, red.)
Der var taget hul på et nyt kapitel for de to nye klasser Mirage og Mohawk. Det næste timer skulle det vise sig at " the dinning in" er forbundet forskellige traditioner, som skulle videreføres til de nye og uindviede. Det ville være ganske forkert at løfte sløret for disse ritualer, men det skal siges, at det var en meget underholdende og interessant aften for nye som gamle deltagere. Vi hilser næste dinning in velkommen.