Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
02. september 2010

Indholdsområde

 
 
 
 NATO FLYING TRAINING in Canada (NFTC)
 pilothjelm Træningen i Canada foregår to forskellige steder; Moose Jaw og Cold Lake hhv. i provinserne Saskatchewan og Alberta. Den består af én fase for helikopter/transport-piloter og fire faser for fighter-piloter.

 Fase IIA består af grundlæggende flyvetræning på Harvard II (Canadisk udgave af T-6) en turboprop maskine. Denne træning er fordelt på:


• Clearhood (generel flyvetræning)
• Instrument
• Navigation
• Formation
• Nat


Da denne fase er en grundlæggende fase, skal alle elever igennem den.

Havard II Det Canadiske flyvevåben bruger også denne fase som udvælgelse blandt sine egne elever, der vil derfor være en frasortering blandt disse ligesom på Flyveskolen.
 

I begyndelsen af fasen skal man igennem et teoretisk grundforløb på et par måneder. Den første måned vil uddannelsen udelukkende bestå af teori, hvorefter man begynder at blande teori og flyvning. Et eksempel kan være, at man har teori om formiddagen og flyver om eftermiddagen.
teoriundervisning
I den første tid er der en masse ting at lære, derfor er man nødt til at dedikere det meste af sin fritid på at læse. Danskere har et ry for at ligge på et højt niveau blandt eleverne i Canada, derfor er der som regel høje forventninger fra instruktører når de underviser danskere.
fritid  Men man skal ikke glemme hyggen!! Der er masser af muligheder for at få tiden ved siden af læsningen til at gå. I Moose Jaw findes der tre golfbaner og diverse forskellige restauranter. I byen Regina, ca. 70 km derfra kan man finde hvad enhver dansk storby byder på; natteliv, indkøbscentre, biografer osv.
Når fase IIA er overstået, og man er blevet udvalgt til at flyve jet, går man videre til IIB. Denne fase er en viderebygning af IIA og giver eleven mere rutinering. Elever, der skal flyve transport eller helikopter bliver sendt videre til uddannelse andetsteds, Når IIB er overstået har man, hvis tjenesten tillader det, en kort sommerferie. Hvorefter træningen på jet begynder. Dette er begyndelsen på fase III. Fasen foregår på Hawk 115 og man gennemgår mange af de samme procedurer som på IIA og IIB, men de er nu tilpasset et jetfly. Der lægges mere vægt på at flyve så præcist som muligt og at flyve til flyets grænser, da dette er nødvendigt for at få det meste ud af et jetfly.
Efter succesfuld afslutning af fase III får man sine flyvervinger og bliver udnævnt til premierløjtnant. Nu kan man kalde sig selv for pilot!!  Hawk
Men festen stopper ikke her, for nu skal man til at træne taktisk flyvning hos 419 Tactical Fighter Training Squadron i Cold Lake. Man har nu en grundlæggende træning i hvad det vil sige at flyve et jetfly. Nu bliver ens kundskaber sat på den ultimative prøve. Man skal bl.a. træne luftkamp og bombemissioner med både 2- og 4-skibs formationer. Disse missioner skal kunne udføres uden, at man bliver ”skudt ned” af fjendtlige træningsfly, hvis eneste opgave er, at stresse eleverne så de ikke når deres mål inden for den givne tidsramme.
Den canadiske træning hos NFTC giver eleven en masse flyvemæssig erfaring og en solid grobund for den videre karriere i Flyvevåbnet. Det canadiske folk er imødekommende og vil som regel altid gøre alt i deres magt for at hjælpe deres danske gæster og sørge for at man rejser hjem med en god oplevelse. Indkvartering
 
Links
Military Flying training in Canada
www.nftc.com