Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarets Mediecenter
Forsvarets Mediecenter logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Velkommen til forsvarets trykkeri. 

Forsvarets trykkeri ligger i Korsør og står for alt det trykte materiale, som bruges i forsvaret og hjemmeværnet, herunder medarbejderblade, brochurer, visitkort og meget mere.

Før i tiden havde forsvaret fem trykkerier rundt omkring i landet, men for at effektivisere arbejdet besluttede man sig for at samle produktionen på ét sted. Det lille trykkeri har derfor fået meget at se til efter 1. januar 2011, hvor de overtog den samlede trykkeriproduktion for hele forsvaret.

Trykkeriet har fire medarbejdere i produktionsgruppen, og en leder der står for den daglige drift. 
Den lille gruppe af medarbejdere arbejder hårdt, og man kan bogstavelig talt sige, at der er tryk på til hverdag. Mange af de ansatte kommer fra mindre lokale trykkerier, men ingen af dem er brancheuddannede. Som lederen forklarer, er de ansatte ”en flok glade amatører”, der godt kan lide trykkeriarbejdet, og som gennem årene har samlet stor erfaring.
Lederen fortæller også, at produktionsgruppen er meget engagerede og har et stort drive, og at de ansatte alle sammen yder en stor indsats i det daglige arbejde.

Trykkeriet laver opgaver af høj kvalitet og producerer mellem 12-14 millioner tryk om året. De bruger dog også eksterne trykkerier til visse opgaver, og det er altid muligt at modtage hjælp og rådgivning, således at kunden er sikret det bedste tryk af den bedste kvalitet.

Opgaverne som trykkeriet løser er opdelt i kategorier. Du skal være opmærksom på, at der er forskellig leveringstid og pris alt efter hvilken kategori, din opgaver falder i. Levering foregår via Forsvarets Depot og Distribution.