Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
02. september 2010

Indholdsområde

 
Hovedeftersyn af IKK før udsendelse 
Klargøring IKK
I Oksbøl har der været et meget stort slid på drivkransene. Derfor skal værkstedet skift både bælter og drivkranse på alle ti IKK'er, så undervognene står som helt nye.
Seks uger til ti infanterikampkøretøjer. Det har FMT’s folk i Høvelte til at klargøringe IKK’erne forud for næste udsendelse til Afghanistan. Målet er et totalt gennemkontrolleret køretøj med helt ny undervogn.
03-11-2009 kl. 14:31
- Det er et logistisk puslespil af den anden verden, og der vil være ”ommere”, når det er så presset, siger værkstedsleder, seniorsergent Jan Pedersen. Han står i spidsen for de mekanikere, der i disse dage skruer, reparerer og udskifter reservedele på infanterikampkøretøjer (IKK).

Med overarbejde inde i planen kan værkstedet i gennemsnit klargøre to køretøjer på en uge. Der er altså ikke meget ekstra tid, hvis der er noget alvorligt galt med et køretøj eller brug for uforudsete reservedele.

Mekanikerne er delt op i to hold, hvor det ene hold tager sig af eftersynet af undervognen, imens det andet tager sig af eftersynet og tårnet.

Slid på drivkranseHelt ny undervogn

- Bælterne er meget medtaget, så de skal skiftes sammen med drivkransene, forklarer Jan Pedersen.

Øvelsesterrænet i Oksbøl er meget hårdt ved undervognen, så derfor bliver drivkransene meget hurtigt slidt. Når kransen er slidt ind til det runde mærke på kransen, så er det tid til en udskiftning.

Derudover skal motoren tages ud, en proces der tager to mand to timer, hvis det går efter planen. Herefter skal der blandt andet skiftes væsker, filtre og sliddele i motoren.

Når de runde cirkler på drivkransene
bliver slidt, er det tid til en udskiftning.


Nyt køretøj
- Det er et helt nyt køretøj for os, men folkene har taget opgaven til sig, og der er kommet et ejerforhold til materiellet, siger Jan Pedersen og fortsætter:

- Nogle af vores folk er ikke fra i går. Men de skal være helt opdateret, for at kunne skrue på de nye køretøjer, så for de enkelte er det en udfordring at hænge med på teknologien.

For eksempel er værkstedshåndbogen blevet interaktiv, så computeren er blevet et nyt stykke værktøj på linje med skruenøglen.

Når målet

På trods af, at det er første gang, at IKK’erne er igennem et hovedeftersyn, så er der ingen slinger i valsen.

- Vi skal i mål, og vi når det. Skal vi gøre en ekstraindsats for at blive færdige, så gør vi også det, lyder det fra værkstedslederen. Og hans mekanikere bakker ham op, de har nemlig ventet på at få IKK’en i hænderne:

- Det er ét år siden, jeg har været på kursus, så vi har ventet på dem, fortæller Niels Larsen og fortsætter:

- Det er spændende at få noget nyt at skrue på, og så vil vi jo gerne levere noget ordentligt til soldaterne, det er det, der er vores hjerteblod, understreger Niels.