Geografi
Færøerne (Føroyar) har et areal på 1.399 km2 og en kystlinie på 1.117 km. Færøerne består af 18 øer, hvoraf de 17 er beboede. Landet er opdelt i 49 kommuner, heraf har de 18 under 200 indbyggere. Færøerne er en øgruppe i Atlanterhavet mellem Shetland (afstand 150 sømil), Island (230 sømil) og Norge (310 sømil) - 7 grader vest og 62 grader nord.

Styreform
Færøerne har udstrakt hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark, men er ikke medlem af EU. Rigsfællesskab med Danmark siden 1380, hjemmestyre siden 1948.
Siden 1948 har Færøerne været en selvstyrende del af det danske kongerige. Landet har sin egen lovgivende forsamling, Føroya Løgting (Lagtinget), mens Føroya Landsstyri, (Landsstyret) har den udøvende myndighed. Rigsfællesskabet betyder, at Færøerne er repræsenteret i Folketinget, og at færinger skal lære dansk i skolen. Dansk lovgivning skal forelægges de færøske myndigheder, inden lovene kan sættes i kraft på Færøerne. Landsstyret driver blandt andet vej-, telefon- og postvæsenet og skolerne.

Befolkningstal
48.484 (2007).

Møntenhed
Danske Kroner (DKK).

Hovedstaden Tórshavn
En tredjedel af Færøernes befolkning bor i Tórshavn, der formentlig er en af verdens mindste hovedstæder med sine 19.282 (2004) indbyg­gere. Størstedelen af den færøske administration er samlet i de historiske bygninger på Tinganes, der adskiller de to havnebassiner i Tórshavn. Tórshavn fik gode havnefaciliteter i 1927, og fiskeriet tog derefter for alvor fat i området. Tórshavn har siden været i konstant vækst og fremstår i dag som en meget moderne by, men stadig med mange smukke gamle huse fra ældre tid og en hyggelig plantage med, efter færøske forhold, høje træer, som Færøerne ellers ikke er særlig forvent med.

Udvikling
I løbet af 1900-tallet har Færøerne gennemgået en drastisk udvikling fra isoleret landbrugsland med især fåreavl og lidt kystfiskeri, til en moderne eksportøkonomi baseret på fiskeri og tilhørende fiskeindustri.

Flaget (Merkið)
Flaget blev hejst første gang i 1919. Det var halvofficielt fra 1931 og
blev først i 1948 fastsat officielt. Flaget er tegnet af to færøske studenter, med Islands flag som forbillede. Rødt og blåt er Færøernes traditionelle farver. Korset skal vise tilknytningen til Norden og fælles kristendom; hvidt står for havets skum og den rene, lyse himmel. Flaget kan benyttes over alt i Danmark uden særlig tilladelse.

Religion
Kristendommen spiller en vigtig rolle i den færøske kultur, og mere end 80 procent af befolkningen hører til den evangelisk-lutherske folkekirke. Den næststørste gruppe, omkring 10 procent, tilhører Brødremenigheden.
Folkekirken på Færøerne er evangelisk-luthersk og udgør siden 1990
et af den danske folkekirkes tolv stifter og er samtidig ét provsti. Stiftet er delt i 13 præstegæld (pastorater) med 20 præster og der findes ialt 60 sognekirker. Dansk var officielt kirkesprog fra Reformationen frem til 1939; siden da er Bibelen, salmebog og ritualer kommet på færøsk.

Fiskeri og fiskeindustri
Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv og stort set alle andre
erhverv på Færøerne kan ses som afledt af disse. Skibsværfter og fremstilling af fiskeredskaber er de vigtigste brancher, selv om der har været gjort mange forsøg på at etablere andre småindustrier. Det lille hjemmemarked, afstandene til eventuelle eksportkunder samt forholdet til EU har sat snævre grænser for mulighederne. Set over en længere periode, er det mest iøjnefaldende træk ved erhvervsudviklingen, landbrugets tilbagegang. Landbruget beskæftigede i 1845 68 pct. af befolkningen, men under 1 pct. i 1990´erne, hvor langt størstedelen af færingerne er i handels- og servicesektoren. Beskæftigelsen i selve fiskeriet er faldende og udgør i 1996 ca. 10 pct.

Landbrug
Landbruget er fortsat overvejende et udmark-indmark-system, med
fåreavl som vigtigste element. Indmarken er den indhegnede, opdyrkede del omkring de gamle bygder. Her dyrkes græs til vinterfoder for får og kvæg, desuden lidt kartofler til eget forbrug. Tidligere spillede kornavl en rolle. Udmarken er udyrket og her græsser fårene året rundt. I vinterhalvåret får en del af dem lov til at græsse på indmarksarealerne. Fårebestanden er på ca. 70.000 og der slagtes årligt godt 40.000 lam.

Helt frem til dette århundrede var Færøerne et bondesamfund. Jorden var delt i odelsjord og kongsjord. Odelsjorden var ejet og blev arvet af bønderne. Gårdene blev på den måde delt op i småstykker mellem alle de arveberettigede søskende, og ejendomsforholdene inde i landet er derfor ret kaotiske. Kongsjorden var statsejendom. Jorden var lejet, men efter traditionen har en søn ret til at følge sin far i kontraktforholdet. Jorden kan ikke opdeles, og derfor er en kongsbonde jævnt bedre stillet end en odelsbonde. Jorden er i øvrigt opdelt i indmark (bøur) og udmark (hage). Bøen ligger nær husene og hører med til landsbyerne. Det er denne jord som arves og deles. Hagen er fælleseje for hele landsbyen. Den bruges overvejende som græsmark for fårene. Enkelte landsbyer har privatejede får på de fælles græsgange, men oftest er fårene fælleseje. Under høstslagtningen fordeles kødet efter størrelsen på den enkeltes ejendom.

Vegetation
Vegetationen på Færøerne er artsfattig og nærmest beslægtet med
den på Island og den nordlige del af De Britiske Øer. Naturlig træ- og buskvegetation mangler helt på nær lavt pilekrat og en krybende form af almindelig ene. Indførte træer og buske, især nåletræer, er plantet på nogle af de størrer øer. Den dominerende vegetationstype er græshede, ofte med islet af lyng og blåbær; på højderyggene findes kun en sparsom vegetation af fjeldplanter. Den frodigste plantevækst optræder i raviner og på klippehylder i de lavestliggende egne og i indhegnede områder, der er beskyttet imod fåregræsning. Færøerne har ca. 400 arter af karplanter samt 400 mosser og 250 laver.

Dyreliv
Dyrelivet er præget af øernes isolerede beliggenhed. Der er ingen krybdyr og padder, ingen oprindelige arter af landpattedyr og kun få arter af andre grupper med ringe spredningsevne.
Den dominerende dyregruppe på Færøerne er fuglene. Der er ganske vist kun 42 fast ynglende arter, men adskillige arter optræder i meget stort antal, især på fuglefjeldene langs kysten. De talrigeste er lunde, lomvie, alk, ride, mallemuk og sule. Alle disse arter lever af fisk eller plankton.

Sprog
Færøsk har sine rødder i det oldnordiske sprog. Færinger forstår som regel alle de nordiske sprog, og mange er gode til engelsk, specielt de unge.

Klima
Færøerne har tempereret øklima, der er mildt og fugtigt med hyppig nedbør, storm og tåge. Vejret er meget omskifteligt. Det ene øjeblik skinner solen, og pludselig skifter det over i dis og regnbyger. Gennemsnitstemperaturen ligger på 3°C om vinteren og 11°C om sommeren, dog kan det blive meget varmere på steder, der ligger i læ. Luften er altid ren og frisk uanset årstid.