Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Afskedsreception efter 36 års tjeneste i forsvaret 
Marinespecialist Erolf Olsen afholder den 11. november 2011 afskedsreception ved Luftgruppe Vest for at markere afslutningen på 36 års tjeneste i forsvaret. Erolf var i mange år ansat ved Færøernes Kommando.
11-11-2011 - kl. 18:48
Kilde: Grønlands Kommando.
Erolf blev i sin tid uddannet telegrafist på navigationsskolen i Klaksvik hvor han gennemgik en to årig uddannelse først i 70’erne.

Efter endt uddannelse arbejdede Erolf et par år i Grønland som telegrafist på en af kystradiostationerne før han i 1975 kom til forsvaret.

Erolf har været telegrafist på Færøernes Kommandos flåderadio i 30 år fra 1976 til 2006, kun afbrudt af to års sejlads med inspektionskuttererne Mallemukken og Maagen.

Erolf modtog hæderstegnet for god tjeneste ved søetaten den 29. januar 2001.

Marinespecialist Erolf Olsen (t.h.) modtager Grønlands Kommandos våbenskjold af Chefen for Grønlands Kommando kontreadmiral Henr
Marinespecialist Erolf Olsen (t.h.) modtager Grønlands Kommandos våbenskjold af Chefen for Grønlands Kommando kontreadmiral Henrik Kudsk.

Erolf har altid været en meget god og hjælpsom kollega, som telegrafist er han af den gamle skole med en faglig stolthed fra den tid hvor telegrafi var et håndværk.

En del weekender er også brugt på at underholde andre, siden 1966 har Erolf med jævne mellemrum spillet sammen med orkester til dans i diverse klubber på Suduroy (Suderø), hvor han kommer fra.

Erolf har altid haft stor interesse for færøsk landbrug, og han har selv en hel del jord og får at passe, så gennem mange år holdt Erolf altid ferie, når der skulle høstes og slagtes får.

Kolleger ved Grønlands Kommando siger Erolf tak for tiden ved Grønlands Kommando og ikke mindst den altid varme, venlige og positive måde, hvormed tjenesten ved Luftgruppe Vest er blevet varetaget. God vind fremover Erolf - og husk nu at nyde dit otium.

Erolf var ansat ved Færøernes Kommando på Flåderadioen fra 1976 og indtil den blev lukket ned i 2006, kun afbrudt af 2 år på kutterne. Ved lukningen af Flåderadioen modtog Erolf det sidste telegrafi telegram afsendt til Flåderadioen.
 
Læs mere om lukningen af
Flåderadio Torshavn her. (webmaster frk).