Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Besøg af Chefen for Søværnets Operative Kommando om bord i inspektionsfartøjet Knud Rasmussen 
Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Finn Hansen, blev modtaget med faldereb og skansevagt, da han d. 29. marts besøgte inspektionsfartøjet Knud Rasmussen i Tórshavn.
03-04-2011 - kl. 15:25
Kilde: Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen
Skansevagt for Chefen for Søværnets operative Kommando

Inspektionsfartøjet havde i overensstemmelse med Søværnets traditioner opstillet en skansevagt på 6 menige og en officer. Skansevagten er ifølge gammel skik en slags livvagt, der skal beskytte gæsten, mens han er om bord. De menige var 6 værnepligtige, som pt. sejler med Knud Rasmussen, og de var i fineste paradeuniform med hvidt bælte, gamacher og karabin.

Under besøget fik kontreadmiralen demonstreret SAR1, som er et hurtiggående indsatsfartøj, der bl.a. bliver brugt i forbindelse med søredning og eftersøgning. Under demonstrationen blev der mulighed for en tur til Nolsø.

Besøget blev afsluttet med en middag i befalingsmandsmessen og samtaler med den menige del af besætningen, inden kontreadmiralen gik fra borde.

Senere samme aften afgik Knud Rasmussen fra Tórshavn med kurs mod den grønlandske vestkyst, hvor inspektionsfartøjet normalt er indsat.