23-11-2010 - kl. 10:08
Torsdag den 18. november aflagde chefen for den islandske kystvagt besøg ved Færøernes Kommando. Den islandske direktør hr. Georg Larusson var ledsaget af kommandør Halldór B. Nellett, som forestår den islandske kystvagts operationer.
Besøget er en årlig tilbagevendende begivenhed, som på skift finder sted på Færøerne og Island. Formålet med besøget er at udveksle erfaringer og diskutere problemstillinger omhandlende maritime forhold, som har fælles interesse.
Efter ankomst deltog gæsterne i den daglige briefing ved Færøernes Kommando om den maritime situation i farvandet omkring Færøerne.
Om eftermiddagen blev en længere møde agenda gennemgået mellem gæsterne og ledelsen på Færøernes Kommando.
Chefen for Færøernes kommando, kommandør Per Starklint, briefede gæsterne om status ved Færøernes Kommando og kom i den forbindelse bl.a. ind på den netop ophørte drift at NATO kommunikationsudstyret. Samtidig blev det igangværende arbejde vedrørende en fremtidig sammenlægning af Grønlands og Færøernes Kommando berørt.
Direktøren for den islandske kystvagt briefede om status for den Islandske kystvagt, som i det igangværende år har været involveret i aktiviteter både i Middelhavet, Vestafrika og den Mexicanske Golf i f. m. det alvorlige olieudslip. Direktøren kunne også oplyse, at et nyt kystvagtskib forventelig vil tilgå den islandske kystvagt i august 2011.
Fredag den 18. november aflagde de islandske gæster sammen med Chefen for Færøernes Kommando besøg ved MRCC Tórshavn og Fiskiveiðieftirlitið.
Læs mere om besøget på den
islandske kystvagts hjemmeside.