Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
19. marts 2010

Indholdsområde

 
En kølig dukkert 
Klargøring til hoist fra helikopterdækket
Der gøres klar til hoist-øvelsen på Tritons helikopterdæk.
Torsdag afholdte Triton samarbejdsøvelse med Atlantic Helicopters Bell 412. Øvelserne bliver afholdt med jævne mellemrum og er med til at give begge parter værdifulde erfaringer, som der en dag måske kan blive brug for.
04-02-2010 kl. 09:39
Kilde: Triton

Torsdag d. 28. januar om formiddagen fik redningssvømmeren fra inspektionsskibet Triton mulighed for at genopfriske sine færdigheder som helikopterredningsmand, da Atlantic Helicopter’s Bell 412 OY-HSR (SR) gik i luften og lagde besætning og helikopter til en række øvelser syd for Vágar.

SR’s besætning startede med at gennemføre diverse hoist-øvelser bl.a. med båre, til Tritons helikopterdæk.

I mellemtiden klargjorde to værnepligtige og en enkelt fra Tritons stambesætning sig til - som figuranter - at blive ”smidt” i vandet fra Tritons gummibåd.

Gummibåden blev sat og umiddelbart derefter blev Tritons 80 kilo tunge øvelsesdukke "Oscar" smidt i vandet, således at SR’s egen redningsmand kunne bjærge dukken ved hjælp af en redningskurv. SR satte derefter redningskurven med dukke af på Tritons helikopterdæk.

hoist
Tritons redder bliver hoistet af Bell 412 helikopteren.
Nu var det så redningssvømmeren fra Triton, som kom i aktion. En for en blev figuranterne ”smidt” i havet, og derefter sikkert reddet op af Tritons redningsmand.

Efter den sikre redning blev Tritons tre figuranter og redningsmand hoistet ned til Tritons helikopterdæk, og SR’s redningskurv og båre blev returneret.

Triton sagde tak til SR for den gode træning, og SR returnerede derefter til Vágar.

Det gode øvelsessamarbejde mellem søværnets enheder og lokale aktører, er basis for værdifulde erfaringer, som er helt essentielle, hvis uheldet en dag står på lur. Torsdag blev alle reddet – også den hårdt prøvede Oscar.