Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Formanden for HOD besøger Færøernes Kommando 
dd
Anders Holm fra FRK tager imod Formanden for HOD Bent Fabricius og specialkonsulent Carl Henning Johnsen. Foto: C. Thomsen.
Tirsdag d. 17. maj besøgte formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark fagforeningens lokalafdeling på Færøerne.
23-05-2011 - kl. 09:59
Af: Anders Holm.

Tirsdag aften d. 17. maj landede formand Bent Fabricius og specialkonsulent Carl Henning G. Johnsen fra Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) på Færøerne. Godt en time senere var de fremme i Tórhavn, hvor medlemmerne fra fagforeningens måske mindste lokalafdeling bød dem hjertelig velkommen.

Onsdag fik gæsterne en rundvisning i Mjørkadalur og på Toppen (Sornfelli), hvorefter det egentlige møde blev gennemført ved Færøernes Kommando. Med til dette havde lokalafdelingen inviteret officererne fra inspektionsskibet Hvidbjørnen, der p.t. er underlagt Færøernes Kommando og patruljerer i farvandet omkring Færøerne.

Det var tydeligt, at ”her var vi i samme båd”.
Ved mødet orienterede formanden om overenskomst, forhandlinger og meget mere. Desuden blev der svaret på spørgsmål fra medlemmerne. Ikke mindst var der fokus på de forandringer den forventede lukning af Færøernes Kommando vil få for de tilstedeværende medlemmer.

Bent og Henning fik da også flere spørgsmål med hjem, som de lovede at arbejde videre med. HODs medlemmer på Færøerne var glade for besøget. Det var både hyggeligt og meget informativt.