Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
26. maj 2013

Indholdsområde

 
Hvidbjørnen deltagelse i øvelse NORTHERN VIKING 
Livlig aktivitet på broen af Hvidbjørnen.
Livlig aktivitet på broen af Hvidbjørnen.
Inspektionsskibet Hvidbjørnen deltog i perioden 4. – 10. juni 2011 i øvelse Northern Viking i islandske farvande. Øvelsen finder sted hvert andet år med det formål at vise NATOs vilje og evne til at støtte Island i tilfælde af en militær krise.
21-06-2011 - kl. 08:37
Kilde: Inspektionsskibet Hvidbjørnen
Udover Hvidbjørnen deltog enheder fra Norge, Italien, USA og Island. 2 italienske stabsofficerer og 8 italienske marineinfanterister påmønstrede Hvidbjørnen ved øvelsens start.

Øvelsen er primært en luftforsvarsøvelse med et maritimt islæt. Det store opbud af kampfly medførte derfor en kærkommen lejlighed for træning af luftforsvar for Hvidbjørnens besætning. Et af hovedtemaerne for øvelsen var ”Maritime Interdiction Operations” (MIO), som eksempelvis kan være en NATO ledet operation, hvor styrken skal håndhæve en FN resolution til søs.

Herunder er besætningens egen beskrivelse fra en af dagene
Som en del af øvelsen var Hvidbjørnen for en kort stund omdøbt til NANOK og havde til opgave at spille våbensmugler i et spændende scenarie med følgende baggrund:

NANOK er gentagende gange blevet taget i at smugle våben og andre former for kontrabande. Skibets kaptajn Mic Malinka er kendt for at have kontaktflader til flere illegale organisationer, og han har tilkendegivet stor sympati for lokale ulovlige militser. NANOK har en besætning på i alt 8 mand, og under en forlægning fra Mombasa til ukendt havn er hun sejlet ind på islandsk territorialfarvand.

Grundet de skærpet omstændigheder i Island i forbindelse med ”Northern Viking”, har italienske marineinfanterister fra ”San Marco Regimentet” fået til opgave at støtte NATO og den islandske kystvagt som en maritim indsatsstyrke.

Øvelsen blev indledt ved, at NANOK over radioen kontaktedes af en italiensk boardingofficer, der ud fra en standartprocedure afkræver skibet svar på en række spørgsmål.

Det blev hurtigt klart for italienerne, at NANOK ikke havde rent mel i posen. Kaptajn Malinka kunne i første omgang ikke huske, hvor hans sidste havn havde været. Da han kom i tanke om, at det havde været Mombasa, ville han ikke oplyse skibets kommende havn. Modvilligt måtte Malinka acceptere en undersøgelse af skibet, og 8 italienske marineinfanterister og en boardingofficer kom om bord. Efter at besætningen var blevet samlet på broen, gennemgik soldaterne skibet, og fandt to blinde passager samt et sovende besætningsmedlem.

En grundigere gennemgang af NANOK afslørede også en ulovlig last. Marineinfanteristerne tilkaldte den italienske boardingofficer, der kom på broen og gennemgik de forhold, hvor skibet ikke havde overholdt gældende bestemmelser. Der blev herefter udstedet en boardingrapport, og havde det været virkelighed ville skibet muligvis være blevet tilbageholdt.

Det var dog kun en øvelse, og den sluttede med et smil fra alle øvelsesdeltagere.  Besætningen på Hvidbjørnen har haft stort udbytte af at mærke, hvordan det føles at være et boardet skib.

Læs mere og se flere billeder på ICGs hjemeside.