Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Køb af ny skibsbaseret helikopter rykker nærmere 
Lynx helikopter
Forsvarets Materieltjeneste (FMT) fortsætter forhandlingerne med leverandørerne af AW159 (Wildcat) og MH60R (Seahawk) om køb af nye helikoptere.
23-01-2012 - kl. 08:43
Kilde: Forsvarets Materielkommando.

- Forsvaret har nu evalueret de indkomne Request for Proposal (RFP), og har valgt at fortsætte kontraktforhandlingerne, med de to leverandører, som vi mener bedst lever op til vores ønsker, siger generalmajor Flemming Lentfer fra Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen.

De nye helikoptere skal erstatte forsvarets aldrende LYNX helikoptere, og skal i fremtiden støtte søværnet med at løse opgaver i Nordatlanten og det arktiske område, ligesom de skal deltage i internationale operationer.

Helikopterne skal blandt andet bruges til fiskeriinspektion, overvågning, eftersøgning og redning, men de skal også kunne bruges i forbindelse med for eksempel anti-pirateri-operationer.

Grundigt forarbejde
Efter en dybdegående analyse i forsvaret er feltet nu nede på to helikoptere.

- Jeg er sikker på, at de to tilbageværende leverandører kan stille med et produkt, der kan løse de opgaver, som søværnet bliver pålagt fremadrettet, siger generalmajor Flemming Lentfer.

Forsvaret forventer, at en endelig aftale bliver indgået i år, og at de første nye skibsbaserede helikoptere forventes at blive leveret til det danske forsvar i 2015.