Starten går til sidste års Færø March.
31-05-2011 - kl. 08:52
Mjørkadals Idrætsforenings (MIF) afholder Færø March hvert år på Kristi Himmelfartsdag, som i år er 2. juni. Det er et åbent arrangement, så alle er velkomne med på turen. Der er intet deltagergebyr.
For de deltagende er der rastepladser undervejs, hvor man kan købe forfriskninger, og efter ankomst til Mjørkadal er der mulighed for at købe noget varmt.
Marchen begynder ved parkeringspladsen ved Keypssamtøkan i Hoyvík, kl. 1400 - der gås af ruten Vegurin Langi - Óluvugøta - Sundsvegur - Norðari Ringvegur - Oyggjavegur - Mjørkadalur. En tur på 15 km.
I 2010 afvikledes Færø March'en (som altså ikke er en march, men snarere en hyggelig spadseretur) Kristi Himmelfartsdag, den 13. maj, og der deltog mere end 60 glade mennesker, som havde valgt at bruge dagen på en god spadseretur med vejr af forskellig slags og masser af frisk luft.
Færø March blev første gang gået i 1976. Marchen har været aflyst ét år pga. meget dårligt vejr.
Information
Oddmar Kruse, tlf. 541435 eller Mjørkadals Idrætsforening.