Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Rekordstor deltagelse til årets Top Run 
Rekordstor deltagelse til årets MIF TOP RUN, der blev afholdt lørdag den 27. august. Hele 69 løbere havde sat dagen af til at bekæmpe de 9,8 km op til toppen af Sornfelli.
31-08-2011 - kl. 11:32
Af: Sigrid Hansen
69 løbere havde valgt at bruge nogle timer lørdag eftermiddag den 27. august på at deltage i årets udgave af Mjørkadals Idrætsforenings Top Run. Et løb, der adskiller sig fra de fleste andre motionsløb ved kun at gå op op og atter op. Så selvom løbets længde på 9,8 km umiddelbart lyder som en tilforladelig distance, kan det konstateres, at 9,8 km føles som noget længere, når ruten består af en enkelt meget lang bakke.

Løbet blev sat i gang klokken 15 fra Effo-tanken i Kollarfjørður (75 moh), hvorefter det rekordstore felt på 25 kvinder og 44 mænd begyndte turen mod Toppen i regn og blæst. De første 6,1 km blev løbet på Oyggjarvegurin, mens de resterende 3,8 km af løbet blev afviklet på Fjeldvejen, hvor løberne for alvor fik testet konditionen og bentøjet, når hårnålesvingene skulle betvinges.

Henning Kørvel gør løberne klar til starten på årets TOP RUN
Henning Kørvel gør løberne klar til starten på årets TOP RUN. Foto: F. Mortensen.

Sam Vang blev for sjette år i træk den første løber til at komme i mål på Toppen (680 moh). Han gennemførte i tiden 45:29 min. Hos kvinderne var debutanten Rigmor Napoleonsdóttir Arge hurtigst med tiden 52:13 min, hvilket var ny løbsrekord for kvinderne.

Læs alle resultaterne her på MIFs hjemmeside. (pdf 90 Kb)

Ved målstregen blev løberne budt velkommen i mål med chokolade, vand, frugt og ikke mindst tørre håndklæder og varm kakao, hvilket var løberne vel undt, da regnen undervejs tog til og havde gjort mange af deltagerne våde og kolde.

Da alle løbere var nået i mål og var blevet samlet i Toppens lune kantine blev der uddelt diplomer til de deltagende løbere, og vinderne i de forskellige aldersklasser fik overrakt medaljer af chefen for Færøernes Kommando.

Efter et veloverstået løb er håbet nu, at deltagerantallet til Top Run 2012 vil blive endnu større end det ellers rekordstore antal, som deltog i år.

Se flere billeder og læs mere om TOP RUN på MIFs hjemmeside.

Vi ses til næste år.