12-11-2008 - kl. 10:43
Efter mindre end en uge i chefstolen besøgte den ny CHFRT Hjørring. Alle FRT medarbejdere var sat i stævne i Arkelisalen til en kort briefing. Her gav Niels Gotfredsen udtryk for, at han glæder sig til at komme igang med arbejdet og ikke mindst til samarbejdet med FRT.
Efter en kort tale mødtes Niels Gotfredsen med sektionscheferne i FRT, som orienterede ham omkring de enkelte sektioners arbejdsopgaver og fremtidige udfordringer.
Niels Gotfredsen er uddannet i statskundskab fra Århus Universitet og har gennem de seneste 7 år været ansat i Finansministeriet.