Af Martha Madsen, Forsvarets Sundhedstjeneste

Kan du løbe og tænke på samme tid? Hvis du skal tage en beslutning lige nu, kan du så tage en velovervejet beslutning, som du tør stole på? Hvad nu hvis du har fjenden i ryggen, du står midt i et ukendt terræn, pulsen banker, og du har kun kort og kompas - kan du så tage den beslutning om, hvilken rute der sikkert leder dig hjem?

Det kan alle på det militære landshold i orienteringsløb. De var i forvejen dygtige soldater, der på landsholdet hele tiden får udfordret deres vejfindingsevner - og de gør det ved at træne i weekender, ferier og efter fyraften i stedet for at gå hjem og smide sig på sofaen.


Den fundamentale soldat
Til forskel fra andre nationers forsvar har det danske kun landshold inden for seks discipliner. Der er nok af discipliner at vælge imellem i den internationale komité for militærsport, CISM, for eksempel golf og volleyball, men det danske forsvar har kun landshold i discipliner, der relaterer til arbejdet som soldat. Det kommer vi vist ikke udenom, at orientering i allerhøjeste grad gør.

Orientering er nok én af de mest grundlæggende færdigheder, en soldat skal have, fortæller fungerende sportschef for orienteringsholdet pensioneret oberstløjtnant Ole Christiansen.

”Det at finde vej i terrænet og stadig have et fysisk overskud, så de kan bruge hovedet; det er helt grundlæggende for en soldat,” siger Ole Christiansen.

Det danske forsvar vil gerne bruge sine landshold til at fremvise sine soldaters evner udi deres faktiske arbejde, ligesom der er et ønske om at holde de fundamentale og traditionelle soldaterfærdigheder i live og ved lige.


Stol på dig selv, ikke på GPS’en
Den moderne soldat har mange værktøjer til sin rådighed, når han eller hun skal finde vej i for eksempel Afghanistan; et af værktøjerne er GPS, men det er kun ét af dem. GPS’en kan fortælle dig, hvor du er, hvor du kommer fra, og hvordan du kommer hen til dit endemål, men har den ret? Har den givet dig den optimale rute i forhold til dine behov? Har du behov for at komme hurtigt frem eller så sikkert og roligt som muligt? Den kan ikke fortælle dig, hvor tyk skoven er længere fremme, eller hvor vådt der er – den kan heller ikke vise dig, hvor fjendens stillinger er på kortet, for det er teknikken ikke til (endnu i hvert fald).

GPS’en har stadig brug for en soldat, der kan tænke hurtigt og kreativt, en soldat som kan analysere og fortolke det, han eller hun ser og erfarer ude i terrænet. En soldat skal kunne stole på sig selv, på sin erfaring og instinkt, og det lærer du gennem orientering, og du får det især ind på rygraden, hvis du deltager på landsholdet i orientering.


Orienteringsløberen er alene i ukendt terræn.

Kan du tænke under pres?
Orientering er ikke bare motion for kroppen – og det er absolut fysisk hårdt – det er i høj grad også motion for hjernen. Orienteringsløber kaptajn Kristine Baagø fra Jydske Dragonregiment fortæller, at orientering stiller krav til både fysikken og koncentrationsevnen; det nytter ikke noget bare at løbe hurtigt, hvis du er på vej ind i et udfordrende terræn. Du står i et område, du ikke kender, i et terræn du ikke har erfaring med at komme sikkert igennem, og du ved ikke, om fjenden er lige bag eller lige foran dig. Du har kun dig selv, et kort og et kompas.

”Efter et orienteringsløb er du mindst lige så træt i hovedet, som du er i benene,” siger Kristine Baagø. ”Orientering er en god måde at lære at være presset men stadig kunne tage beslutninger og bevare overblikket ude i den farlige ende,” forklarer hun.

Militære venskaber på tværs af grænser
Som løber på det danske militære landshold i orientering bygger du altså videre på de soldaterfærdigheder, du lærte allerede på grunduddannelsen, og du holder nogle af dine mest grundlæggende evner ved lige. Og så får du masser af motion og frisk luft, men det er ikke alt. Du deltager også i arbejdet for global fred og venskab på tværs af grænser, kulturer og sprog.

CISM blev grundlagt efter Anden Verdenskrig af Danmark, Frankrig, Belgien, Holland og Luxembourg for at fremme fred og forståelse mellem nationerne og deres militær. CISM’s motto er ”Friendship through sport”: venskab gennem sport.


Orienteringsløbere fra hele verden.

Det er store ord og høje ambitioner, men ved CISM’s stævner opdager du, at det ikke er hule ord. Når de forskellige nationers hold samles for at konkurrere i for eksempel orienteringsløb, så er de naturligvis konkurrenter, og som atleter vil de naturligvis gerne vinde, men de falder hurtigt i snak med hinanden på kryds og tværs. De spiser sammen, taler med hinanden og slapper af sammen efter løbene, og til trods for at næsten alle verdens nationer kan være repræsenteret – og der derfor kan være konfliktramte nationer - så er der aldrig problemer, fortæller sportschef Ole Christiansen.

Ruslands forsvar har dygtige orienteringsløbere, der vandt flere medaljer ved De Militære Verdensmesterskaber i orientering, der netop er blevet holdt i Aalborg, og under afslutningsceremonien spillede musikkorpset guldmedaljevindernes nationalmelodi. Det er at mærke historiens gang at stå på Aalborg Kaserner og høre Prinsens Musikkorps spille Ruslands nationalmelodi, mens repræsentanter for 26 vidt forskellige nationers militær klapper.

Militære uniformer jorden rundt.

De dyrker eliteidræt i deres fritid
Landsholdets atleter møder tit den misforståelse, fortæller deres træner seniorsergent Jes Mose Jensen, at de træner i arbejdstiden, og at deres arbejdsgiver – forsvaret – betaler for, at de kan dyrke deres hobby, mens deres kollegaer arbejder. Det må siges at være en misforståelse af dimensioner. At deltage på et landsholdene er frivilligt; det vil sige, at træning udelukkende foregår uden for tjenestetid. Nok får deltagerne fri til at deltage i de forskellige stævner, men når de træner eller mødes på holdene, så foregår det i deres fritid. De samles i weekender og i ferier, og de må selv sørge for at holde dampen oppe efter fyraften, så de får trænet nok.

Kristine Baagø løber to eller tre orienteringsløb om ugen og forsøger, i sin fritid, at nå to træningspas om dagen. Hun har både mand og et-årig datter, så for hende er det kun muligt at deltage på og træne til orienteringslandholdet, fordi hun og hendes mand har en au-pair.

Du skal virkelig ville det, hvis du vil deltage på et af de danske landshold. Til gengæld behøver du ikke allerede fra start være på eliteniveau. Orienteringsholdets træner Jes Mose optræner sine løbere, og han sørger for, at der er mulighed for at deltage på flere niveauer.


Orienteringsløb er hårdt, både fysisk og mentalt.

Venskab ved Verdensmesterskaberne
Det danske forsvar har netop været vært for De Militære Verdensmesterskaber i orientering, som blev holdt på Aalborg Kaserne og med løbsområde i klitplantagen ved Vester Torup og Bulbjerg ved Jammerbugten. 26 nationers militær var repræsenteret ved deres bedste og mest engagerede orienteringsløbere, som dog måtte medgive, at de jyske klitplantager og tilhørende kyststrækning var noget af det sværeste terræn, de nogensinde har måtte finde vej gennem.

For ikke at snyde har det danske landshold ikke måtte øve i det konkrete løbeområde før verdensmesterskaberne, men alligevel løb vi med en sølvmedalje, da Inge Skovgaard Knudsen vandt de danske damers første orienteringsmedalje nogensinde. Og det efter kun at have trænet i sin fritid og langt mindre end orienteringsløberne fra flere af de andre nationers militær, der faktisk bliver betalt for at træne i arbejdstiden. Det viser, at landsholdet har held med at træne snarrådighed, at de er dygtige til at tænke hurtigt og til at tage den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt.

Vi kan være stolte af orienteringslandsholdet, men selvfølgelig må vi ikke glemme, at det vigtigste er, som både Generallæge Erik Darre og CISM’s repræsentant General Christine Whitecross understregede ved afslutningsceremonien: venskab.


Det danske landshold hepper på deres holdkammerat, der er ved at nå sidste etape.


Inge Skovgaard Knudsen på andenpladsen har netop modtaget sin sølvmedalje, der er de danske damers første medalje nogensinde.


CISM's repræsentant General Christine Whitecross, Generallæge Erik Darre og formand for Dansk Orienterings-Forbund Helge Søgaard.