Sammen med F-16 fly støtter Flyvevåbnets Fennec helikoptere støtter de næste dage Hærens soldater inden udsendelse til Afghanistan. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.
08-12-2008 - kl. 10:11
Til februar tager det næste hold af Hærens soldater til Afghanistan, men inden da støtter Flyvevåbnet hold 7 i deres forberedelser. Det sker fra i dag tirsdag til og med torsdag i øvelsesterrænet ved Finderup, vest for Viborg.
Der vil derfor være en del flyveaktivitet i området, hvilket desværre vil medføre et vist omfang af støjgener for lokalbefolkningen. Flyvningen er udelukkende planlagt gennemført i dagtimerne.
ISAF hold 7 er planlagt udsendt til Afghanistan i perioden februar – august 2009. Samvirke med fly og helikoptere er et vigtigt element i soldaternes forberedende uddannelse, og ved øvelsen i Finderup vil soldaterne fra hold 7 samarbejde med F-16 kampfly og Fennec helikoptere.
Tirsdag og onsdag støtter Flyvevåbnet endvidere uddannelsen af det næste hold til Kosovo. Det sker i Oksbøl, hvor der dog kun vil være Fennec helikoptere i luften.