Hvad er en optimist? En starfighterpilot, der holder op med at ryge, fordi han er bange for lungekræft.

Som denne vittighed antyder, havde Starfighteren ikke det bedste rygte, hvilket hang sammen med kampflyets mange havarier. Starfighteren havde dog også sine positive egenskaber - først og fremmest sin hurtighed. "Den bemandede raket" blev flyet kaldt blandt danske piloter. Det kunne nå op på to gange lydens hastighed, det vil sige 2376 kilometer i timen.

Godt forberedt
Set i bakspejlet var det sikkert heldigt, at det danske flyvevåben relativt sent hoppede på starfightervognen, så man først kunne lære af andre landes dårlige erfaringer med kampflyet. Luftwaffe mistede fra 1962 til 1975 204 Starfightere. Nogle af vesttyskernes problemer var selvforskyldte. De havde forlangt af producenten Lockheed at få en modificeret Starfighter, der også kunne bruges som jagerbomber, hvilket flyet ikke var særligt velegnet til.

Starfighterens karriere i det danske flyvevåben fik ikke det samme skandaleombruste forløb som i Luftwaffe. Interceptor var starfighterens rolle i det danske flyvevåben, der havde F-100 Super Sabre og senere SAAB J-35 Draken som jagerbombere. De danske fly blev fra begyndelsen udstyret med Martin-Baker katapultsæder, der var meget mere sikre end Lockheed C-2 sæder, som de tyske starfighterpiloter i lang tid måtte sidde i. Det krævede erfarne piloter at flyve Starfighteren, der så længe den blev styret fejlfrit var et meget stabilt fly, men kunne reagere voldsomt med en usikker pilot ved styrepinden. I Danmark var det kun meget rutinerede piloter, der fik lov at flyve starfighteren, mens man i Luftwaffe, der først lige var oprettet måtte bruge nyuddannede folk. Der skulle gå fem år før en Starfighter havarerede i Danmark, hvilket skete 7. oktober 1969 ved Tirstrup.

Sammenligning med F-16
30. april 1986 fløj Starfighteren for sidste gang med det rødhvide mærke på vingerne. Den blev afløst af F-16 Fighting Falcon. På trods af en hæderlig præstation kan Starfighteren ikke leve op til F-16 flyets imponerende 26-årige karriere i det danske flyvevåben. 141.340 flyvetimer nåede Starfighteren. F-16’s antal flyvetimer kan sandsynligvis løbe op på 390.000, hvis flyet fortsætter med at flyve indtil 2020. Flyvevåbnet mistede 12 Starfightere, hvilket giver en tabsrate på 23,5%. Seks af havarierne blev fatale for piloterne. På 26 år er ni F-16 fly gået tabt ud af 70 fly, så også på dette punkt får Starfighteren baghjul af sin afløser. Endelig har F-16 vist sig at være meget mere fleksibel end Starfighteren, og fungerer fint både som traditionelt jagerfly og i offensive operationer, hvor der skal kastes bomber.