Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FTK
01. august 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Danske helikoptere igen indsat i eftersøgning 
To danske EH101 helikoptere har eftersøgt et orange objekt i området, hvor det norske C-130J Hercules formentlig er forsvundet. Denne eftersøgning er dog indstillet igen uden resultat.
16-03-2012 - kl. 19:09
Af Steffan Frostholm
Vejret satte en stopper for eftersøgningen natten til fredag samt fredag formiddag den 16. marts, men en opklaring i vejret gav mulighed for igen at sende de to danske EH101 Merlin redningshelikoptere af sted på eftersøgning igen fredag eftermiddag.

Omkring klokken 15:30 kom der besked fra Bodø redningscenter, der ønskede, at de danske EH101 skulle forsøge at komme ind på fjeldet Kebnekaise fra vest, hvor man formoder, at den savnede norske C-130J Hercules er styrtet ned. Torsdag foregik eftersøgningen på grund af vejret primært fra øst på Kebnekaise. 
 
Vejret er fortsat slemt på Kebnekaise, og de to danske helikoptere var på vej hjem igen, da et norsk P3-Orion observerede noget orange i området. Derfor forblev de danske helikoptere i området og undersøgte, hvad det oberverede orange var. Vejret gjorde det dog svært at flyve og eftersøge, og de to danske EH101 Merlin er nu vendt tilbage til deres base. De fortsætter med et være på en halv times redningsberedskab.
 
Der har under hele eftersøgningen været tysk sanitetspersonel ombord på de danske helikoptere.
 
Følg seneste nyt fra redningsaktionen hos svenske Sjöfartsverket og hos det norske forsvar.