Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FTK
19. juni 2013

Indholdsområde

 
Syv ton forsyninger fra luften 
Det danske flyvevåben lavede for fjerde gang et airdrop i Afghanistan. Ti paller med forsyninger blev smidt ned til en gruppe ventende soldater, og alt gik som planlagt.
02-08-2012 - kl. 13:05
Kitt Kristensen
Pallerne med mad og brændstof er klar til at blive lastet.
Pallerne med brændstof og mad står klar til at blive lastet.

Mandag den 30. juli dalede faldskærme med brændstof og mad ned fra himlen. Ti paller eller nærmere betegnet knap syv ton brændstof og mad blev tidligere på morgenen læsset på et Hercules fly for at blive kastet ned til styrkerne på landjorden. De såkaldte airdrops. Efter en morgenbriefing og klargøring af maskinen, var flyet klar til at gå i luften. I lastrummet stod to soldater klar til at skære pallerne fri, når flyet nåede sin rette position over målet. Og på landjorden stod der ligeledes et hold soldater klar til at modtage forsyningerne.  Airdroppet var en succes og turen fra take-off til landing varede kun 47 minutter, fortæller Jens Woller, der er presseofficer ved det danske Herculesbidrag i Afghanistan, som skal være udstationeret til starten af 2013.

Pallerne i frit fald fra flyet
Pallerne i frit fald fra flyet - faldskærmene er ved at blive slået ud.

Airdrops er en alternativ måde at få forsyninger frem i områder med krig. Det kan være mere sikkert end at køre forsyningerne frem på vejene, da et fly ikke er udsat i samme grad som en lastbil. Dårlige veje og store afstande gør ligeledes airdrops til et muligt alternativ at få forsyninger frem på. Airdroppet var det fjerde airdrop flyvevåbnet har udført i Afghanistan.