C-130 Hercules i Afghanistan
Flyvevåbnets C-130 Hercules transportfly, der normalt har hjemme hos Air Transport Wings Eskadrille 721 på Flyvestation Ålborg, flyver under afghanske himmelstrøg i hele 2012.
C-130 Hercules har været i Afghanistan med jævne mellemrum siden 2007, hvor hovedopgaven har været transport af danske soldater under rotationer og gods internt i Afghanistan, men nu er opgaverne for flyet ændret.
I en pulje med fire andre fly fra det britiske flyvevåben, støtter Hercules nu hele ISAF-styrken (International Stabilisation Force, NATOs mission i Afghanistan) med lufttransportopgaver - dog har transport af egne styrker stadig førsteprioritet. Denne transport er dog blevet formindsket væsentligt, efter at det blev muligt at flyve soldaterne direkte til Camp Bastion, frem for at de skulle over Kabul International Airport (KAIA).
Kandahar Air Field (KAF), der ligger ca. 145 km fra Helmand provinsen, er hjemsted for Hercules-bidraget, som ud over piloter og besætningsmedlemmer består af blandt andre teknikere og kommunikationsfolk.
Et af besætningsmedlemmerne er den såkaldte loadmaster, som leder og fordeler arbejdet med at læsse og losse gods på flyet. Det er yderst vigtigt, at det 12,5 meter lange lastrum er lastet rigtigt med hensyn til flyets stabilitet under flyvning.
Der vil være en forbindelsesofficer i Camp Bastion, som styrer koordinationen mellem enheden og dens ”kunder” – altså andre militære enheder.
I alt er der en bemanding på 37 soldater, hvoraf størstedelen af holdet er udstationeret i tre måneder ad gangen. Piloterne roterer dog hver sjette uge.
MACC - Mobile Air Control Centre - i Afghanistan.
Lufttrafikken er forholdsvis omfattende over det nordvestlige Afghanistan, hvor en enhed fra Flyvevåbnet tager sig af luftrumskontrollen med en mobil radarenhed, MACC, som hører til under Air Control Wing.
Luftoperationscenteret er udsendt som led i Helmand-planen 2011-2012 og er placeret i Mazar-e Sharif, Maymanah og Kunduz. Bidraget omfatter 43 soldater, og hovedparten holder til i Camp Marmal i Mazar-e Sharif.
Radarenheden består af en AN-TPS-77 langtrækkende mobilradar med en rækkevidde på helt op til 750 kilometer samt den mindre RAC-radar, som med en rækkevidde på 100 km er opstillet i Kunduz. I samarbejde med amerikanske kortrækkende radarer i vest, udgør de samlet en radardækning på et område, der svarer til cirka fem gange Danmarks areal, nærmere bestemt 300x700 km, altså 210.000 km2.
Selv om den nuværende enhed har eksisteret siden 2006 og trænet situationer i fred, krise og krig, så er det første gang den mobile radarenhed er sendt ud i en international operation.
Den mobile enhed består af radarer, radiomaster og containere med blandt andet et luftrums-kontrolcenter. Operatørerne i kontrolcenteret kan via radarbillederne holde øje med lufttrafikken, og det sikrer, at risikoen for uheld mellem flyvende enheder holdes på et minimum . Med fuldt overblik over luftrummet udvider operatøren så at sige piloternes ellers begrænsede synsfelt.
Bidraget blev udsendt i februar 2012. Klokken 23.59 zulu den 29. februar meldete operationschefen enheden klar hos CAOC Quatar (Combined Air Operations Center). Og den 2. februar 23.59 overgav denne CAOC endeligt ansvaret over luftkontrollen i området til danskerne. Det første kontrollerede fly havde kaldenavnet Freedom One.
Det er hensigten, at luftoperationscenteret skal være udsendt i ét år, og der er udskiftning af personel hver tredje måned. På den måde vil der uafbrudt være 43 soldater ude med bidraget, og radarerne vil være bemandet døgnet rundt.