Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FTK
22. maj 2013

Indholdsområde

 
Irak: Bachmann i Basra 
At rejse teltet er bestemt ikke en lille opgave og slet ikke under disse klimatiske forhold.
14-10-2005 - kl. 07:29

Af: seniorsergent Finn Hjortshøj

Hvad laver han der? og hvem er han? Ja spørgsmålene er mange, ja en ting er sikkert han står ikke opført på personellisten. Det er faktisk noget sludder det med Bachmann, for det er ikke en han men et telt. Et meget stort telt der skal gøre det ud for en hangar til vores helikoptere. Selve det praktiske arbejde med at rejse teltet er ikke noget enhver kan gøre, derfor har detachementet medbragt et lille ”rejsehold” der består af specialister fra Flyvestation Skrydstrup til at klare denne ”lille” opgave.

Nej det er bestemt ikke en lille opgave og slet ikke under disse klimatiske forhold. Indledningsvis skal der bores adskillige huller i det kraftige betonunderlag og så skal der iskrues diverse bolte, beslag og der skal rejses et kraftigt skelet til at bære teltdugen. Alt i alt en betragtelig opgave for holdet. Hvad skal vi bruge teltet til?

Det er ikke til at beskytte helikopterne imod regn og sne men når helikopterne ikke flyver er teltet en rigtig god beskyttelse imod det allestedsnærværende støv. Ved de mindste vindpust kan der rejse sig store Støvskyer og det er ikke noget som materiellet har godt af. Selvfølgelig kan helikopterne stadig flyve, men det gør jo ikke noget at vi passer godt på vores materiel.

Det er også i teltet at det tekniske personel udfører vedligeholdelse på vores udstyr primært helikopterne, det skal nok blive godt når det engang bliver færdigt.

Læs hele nyhedsbrevet Adobe Acrobat fil Nyhedsbrev nr 1