Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. november 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
SGOF 

Fiskeklub

SLagelse Garnisons Officerers Fiskeklub

Vedtægter

for

Slagelse Garnisons Officerers Fiskeklub

 

 

§ 1.

 Navn.

Slagelse Garnisons Officerers Fiskeklub.

 § 2.

 Formål.

  1. Ved fiskeri, at styrke sammenholdet blandt officerer og det civile lederniveau i Slagelse Garnison.

  2. At styrke sammenholdet til øvrige lokale fiskeforeninger.

  3. At gennemføre foredrag, film og andre fiskerelaterede aktiviteter.

 

§ 3.

 Medlemsret.

  1. Officerer af linien og af reserven tjenstgørende i Slagelse Garnison.

  2. Civile ledere (C 300) tjenstgørende i Slagelse Garnison.

  3. Pensionerede officerer, pensionerede civile ledere (C300) og hjemsendte officerer af reserven, der har gjort tjeneste i Slagelse Garnison.

  4. Personer fra lokalområdet, der er medlem af anden fiskeklub, efter bestyrelsens bestemmelse.

  5. Øvrige personer efter bestyrelsens bestemmelse.

 

§ 4.

 Generalforsamlinger.

Generalforsamlingen, som kan være ordinær eller ekstraordinær, er klubbens højeste myndighed.

Generalforsamlingen afholdes i perioden 15 JAN – 15 MAR.

Generalforsamlingen varsles mindst 14 dage forud for afholdelse ved skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig ved mindst 3 fremmødte medlemmer.

Dagsordensforslag afgøres ved simpelt stemmeflertal, idet dog vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal. Ved stemmelighed er dirigentens stemme afgørende.

Der kan kun gennemføres skriftlig afstemning i forbindelse med personvalg, og kun såfremt et eller flere medlemmer ønsker dette.

Motiverede forslag fra medlemmerne, der ønskes optaget på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.

  2. Formanden aflægger beretning.

  3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.

  4. Behandling af indkomne forslag. Vedtagne forslag træder umiddelbart i kraft.

  5. Fastsættelse af kontingent.

  6. Valg af formand (lige år).

  7. Valg af sekretær (ulige år).

  8. Valg af kasserer (ulige år).

  9. Valg af en bestyrelsessuppleant (lige år).

  10. Valg af 1. revisor (lige år).

  11. Valg af 2. revisor (ulige år).

  12. Valg af revisorsuppleant (lige år).

  13. Fastsættelse af årets aktiviteter.

  14. Eventuelt.

 

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder behov herfor, eller når mindst ¼ af medlemmerne skriftligt fremsætter ønske herom med angivelse af dagsorden.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling foretages skriftligt til medlemmerne senest 14 dage før afholdelse med angivelse af dagsorden med indkomne forslag i sin fulde ordlyd.

Den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest 4 uger efter fremsættelse af begæring herom.

En ekstraordinære generalforsamling kan afholdes i umiddelbart forlængelse af en ordinær generalforsamling, såfremt indkaldelsesvarslet er overholdt.

 

§ 5.

 Bestyrelsen.

Klubben ledes af en bestyrelse (formand, sekretær og kasserer), der vælges på den ordinære generalforsamling.

Formanden skal være tjenstgørende i Slagelse Garnison.

Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden, idet bestyrelsen er beslutningsdygtig, når alle bestyrelsesmedlemmer er til stede.

Beslutninger afgøres ved simpelt stemmeflertal.

Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

 

§ 6.

 Regnskab.

Klubbens regnskabsår er kalenderåret.

Regnskabet føres af kassereren.

Det reviderede regnskab udleveres ved starten af generalforsamlingen til fremmødte medlemmer.

Kontingent opkræves en gang årligt med seneste betaling 1 APR.

Dele af kontingentet bør anvendes til bespisning af medlemmerne i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingen.

Der bør som princip ikke oparbejdes en større formue.

Klubbens økonomiske midler opbevares som kassebeholdning ved kassereren foranstaltning.

 

§ 7.

 Klubmesterskab.

Det årlige klubmesterskab afgøres ved sammenlægning af resultaterne fra samtlige de på aktivitetsoversigten pointgivende aktiviteter.

Der udpeges årligt to klubmestre blandt medlemmerne. Den ene for største fisk (point jf. vægtfaktortabel) og den anden for flest fisk, idet sild ikke indgår i klubmesterskabet.

Klubmestrene bliver kåret ved den årlige generalforsamling, hvor SGOF vandrepokaler bliver udleveret. Klubben betaler for indgravering af navn i respektive pokaler.

Bestyrelsen holder styr på klubmesterregnskabet. 

 

§ 8.

 Aktiviteter.

Årets aktiviteter fastsættes på den årlige generalforsamling.

For hver aktivitet udpeges der en ansvarlig person af medlemskredsen.

Indbydelser til respektive aktiviteter udsendes ved bestyrelsens foranstaltning efter aftale med den ansvarlige aktivitetsleder.

Den ansvarlige aktivitetsleder afleverer efter aktiviteten en fangstrapport, der danner grundlag for klubmesterskabet. Rapporten skal endvidere omhandle økonomiske forhold i forbindelse med afholdelse af aktiviteten, idet dette aftales med formanden forud for aktiviteten. Alle aktiviteter skal i princippet være udgiftsneutrale.

Aktiviteterne er i princippet kun for medlemmer, men familie og venner til medlemmerne kan, når det fremgår af respektive indbydelser, deltage for en mindre merpris, idet de dog ikke deltager i klubmesterskabet.

 

§ 9.

 Klubbens ophævelse.

Ophævelse af klubben kan finde sted således:

  • Ved nedlæggelse af Slagelse Garnison.

  • Ved en ekstraordinær generalforsamling, såfremt mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for forslaget.

I så fald indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.

  2. Formanden aflægger beretning.

  3. Nedlæggelse af klubben, herunder anvendelse af klubbens aktiver.

  4. Evt.

 

§ 10.

 Vedtagelse af vedtægter for klubben.

Nærværende vedtægter for Slagelse Garnisons Officerers Fiskeklub er vedtaget på ordinær generalforsamling afholdt 26 FEB 2002.

 

§ 11.

 Øvrigt.

Klubben er stiftet 20 APR 1989 under navnet Sjællandske Livregiments Officerers Fiskeklub (SLOF).

4 MAR 1993 blev klubbens navn ændret til Slagelse Garnisons Officerers Fiskeklub (SGOF).

 

 

 

                  P.G. MØLLER                                                        O.B. CHRISTENSEN
                    formand                                                                      dirigent