Hesteskadronen opstiller beredne kommandoer og eskorter
Hesteskadronens opgave er at stille beredne eskorter
og kommandoer til tjeneste for regenten og regentparret. Vi kan blandt andet ses ved nytårskuren i København, ved jubilæer, fødselsdage og udenlandske
statsbesøg samt togter med Kongeskibet Dannebrog.
Eksadronen deltager også ceremonielle opgaver i øvrigt i Forsvaret.
Hesteskadronen har 75 heste opstallet på Gardehusarkasernen i
Slagelse. Derudover består eskadronen af:
- To delinger hver med 40-50 menige og fem
faste befalingsmænd. Deres opgaver er at uddanne og træne soldaterne.
- En kommandodeling hvis opgave er løse administrative opgaver
- En forsyningssektion
- En mekanikersektion
- En saddelmager og to lærlinge
- En beslagsmed og to lærlinge
- En dyrlæge
- En musiklærer
Værnepligten ved Gardehusarregimentets Hesteskadron er
væsentligt længere og indeholder bredere oplevelser og
tjenestemuligheder end anden værnepligt.
Hesteskadronen er kendt som en veldisciplineret enhed der
gennem årene har bevaret sin særlige stolthed, tone og
identitet. Vi betragter det som væsentligt at eskadronens
soldater har stor ansvarsfølelse over for såvel eskorteringen af Hendes
Majestæt Dronningen og regentparret såvel som de opgaver der stilles en
kampuddannet soldat i det danske forsvar
Følg os på de sociale medier:

"Vær lynsnar i handling"
Artikel skrevet af: Søren Sjøgren, Næstkommanderende. 07 DEC 2012