Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
18. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
”Før kisten hjem” 
AFGHANISTAN, Helmand: Den Danske Kampgruppe sagde natten mellem den 4. og 5. juni det sidste farvel til konstabel Sophia Bruun, der faldt i kamp ved patruljebasen Bridzar den 1
05-06-2010 - kl. 12:38

”Før kisten hjem”
AFGHANISTAN, Helmand: Den Danske Kampgruppe sagde natten mellem den 4. og 5. juni det sidste farvel til konstabel Sophia Bruun, der faldt i kamp ved patruljebasen Bridzar den 1  
 
 

Af Mads Rolf Ahrenskjær, Presseofficer, Den Danske Kampgruppe ISAF 9

Den støvede blæst havde lagt sig, og solen og temperaturen gik langsomt ned over Camp Bastion, da soldaterne fra Charlie-kompagniet og de andre danske enheder i Helmand samlede sig på paradepladsen i Camp Viking.
Pladsen er det centrale samlingspunkt for de danske enheder, der holder til i Bastion. Og pladsen er hjemsted for den mindesten, som bærer navnene på alle de faldne danske soldater fra indsatsen i Helmand. 31 navne der vidner om farligheden af missionen. Og anledningen for soldaternes samling var at tage afsked med endnu et offer i kampen.

Tirsdag den første juni blev konstabel Sophia Bruun ramt af en improviseret sprængladning under en føling ved patruljebasen Bridzar. Hun blev dræbt på stedet og bragt til Camp Bastion. Nu var tiden kommet til at tage den sidste afsked og lade kisten begynde den lange rejse tilbage mod Danmark.

Tomhed og afmagt
Luftrummet og den normalt meget befærdede vej lige uden for var blevet lukket under ceremonien. Så der var en uvant stilhed over Camp Viking, da Charlie-kompagniets feltpræst, Victor Greve, indledte talen for Sophia med ordene fra Jakob Knudsens salme.

”Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død”.

Citatet var de ord, han havde brugt, da han sendte Sophias patrulje ud på den opgave, der skulle blive hendes sidste. Feltpræsten gav herefter en personlig tale, hvor han fortalte om de oplevelser og indtryk, som han havde fået af Sophia gennem de mange måneder, kompagniet havde været i Budwan, der er Charlie-kompagniets normale hjemmebase.

- Sophia var et livstykke uden lige, altid storsmilende og imødekommende, altid kæk og klar med en hurtig bemærkning. Hun var vellidt hos alle i Charlie-kompagniet og var altid klar til at hjælpe, som tilfældet var, da Bridzar blev angrebet og senere hen, hvor 1. Deling skulle have hjælp til vagt og patruljer i Patruljebase Clifton, tøvede hun ikke et sekund med at hjælpe til – sagde Victor til de forsamlede soldater. Blandt mange af de kamphærdede soldater var den barske soldaterfacade nu krakeleret, og tårerne trillede ned af kinderne.

Tro mod den holdning, som de danske styrker har opereret og levet efter gennem hele indsatsen i Helmand, blev der set fremad, efter Victor havde talt om indtrykket af Sophia. Han tog udgangspunkt i hendes mod, der skal give os andre styrke.

- Men vi skal huske hinanden på, at selvom Sophia alt for tidligt blev taget fra sine kære, så nåede hun at tjene sit folk og sin nation, sin dronning og sin familie, og hun tjente dermed alle os i kampen for retfærdighed og frihed, og alle der lever og ånder beskyttet hjemme i Danmark i frihed og fred. Det mod og det ansvar hun tog på sine skuldre, er det selvsamme mod og ansvar, der skal løfte os i denne sorgens stund, hvor det er vigtigt, at vi står sammen side om side og dermed vise hende den respekt og kærlighed hun selv har beriget os med. Hun vil altid forblive i vore hjerter og sind, som en strålende sol, der oplyser vore flygtige og udsatte liv – sagde Victor, inden mindehøjtideligheden blev sluttet af med Fadervor og velsignelse. Langsomt og med røde øjne og mange omfavnelser opløste Sophias venner, kammerater og våbenfæller forsamlingen.

Farvel ved rampen

Da aftenen var blevet til nat, fulgte den endelige afsked. Den flagdækkede kiste med Sophias jordiske rester skulle begynde rejsen tilbage til det sidste hvilested. Endnu en gang indtog soldaterne geledderne. Og følgemandskabet med kisten marcherede frem mellem de opstillede soldater. Ved flyets rampe blev kisten sat og feltpræsten bad en bøn for Sophia Bruun, der sluttede med Fadervor. Herefter lyste feltpræsten en sidste velsignelse.

Soldaterne blottede deres hoveder og en trompeter fra de britiske Royal Marines blæste det traditionelle ”Last Post”-signal ud i den mørke nat, mens soldaterne sendte en sidste tanke til Sophia. Signalet, der spilles, når soldater begraves, er en gammel britisk militærtradition. Derefter fulgte et minuts stilhed, inden den militære kommando; ”Før kisten hjem”, satte det endelige punktum.

Fanen blev præsenteret og følgemandskabet bar kisten ombord i flyet. Soldaterne på jorden vendte front mod flyet, kisten blev placeret og feltpræsten, fulgt af Sophias eskorte, forlod hende. Rampen lukkede roligt i og Sophia var borte.

Æret være hendes minde.

Fakta:
Afskeden med Sophia var delt i to separate ceremonier. En mindehøjtidelighed med mindeord fra kampgruppens fungerende chef, oberstløjtnant Kim Schmidt, og Charlie-kompagniets feltpræst.

Senere blev der gennemført en såkaldt Ramp Ceremony ved det fly, som fløj Sophias kiste tilbage til Europa. Ramp Ceremony gennemføres ved flyets rampe, hvor kisten bæres ind. Flyet med Sophia Bruuns kiste fløj via den britiske base i Brize Norton, hvor den blev hentet af det danske flyvevåben.

Ved Ramp Ceremony læste feltpræsten blandt andet Salme 23 fra Salmernes Bog:

”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.

Han giver mig kraft på ny.
Han leder mig ad rette stier for sit navns skyld.

Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.

Du dækker bord for mig,
For øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.

Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.”

Samtidig med ceremonien i Camp bastion blev der gennemført en mindehøjtidelighed i både MOB Price og baserne i Patrol Base Line.

Sophia blev den 32. danske soldat, der faldt under den danske mission i Helmand. Hendes navn vil blive tilføjet på mindestenen. Mindestenen er konstrueret således, at den kan hjemtages til Danmark, når de danske soldater engang i fremtiden har gjort opgaven i Afghanistan færdig.