Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
23. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Begravelse i Roskilde 
Sergent Jacob Moe Jensen begravet fra Sankt Jørgensbjerg Kirke med militær deltagelse fra Gardehusarregimentet
03-01-2009 - kl. 21:30

Der var slud og hagl i luften, da sergent Jacob Moe Jensen blev begravet fra Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde den 3. januar kl. 14.

Kisten blev afdækket af æresvagten. Baretten blev taget af sammen med medaljen for ISAF og Forsvarets medalje for faldne
Kisten blev afdækket af æresvagten. Baretten blev taget af sammen med medaljen for ISAF og Forsvarets medalje for faldne og sårede i tjeneste og Dannebrog blev taget af og foldet sammen.  Foto Per A. Rasmussen.

Sankt Jørgensbjerg Kirke er en lille kirke, og den var stopfyldt. Bag kirken var der rejst et telt, hvorfra man kunne følge begravelsesceremonien på en skærm, og også her var der fyldt op.
Til stede var de nærmeste pårørende, familie og venner, og efter familiens ønske deltog repræsentanter fra Gardehusarregimentet med chefen, oberst Ib Hedegaard Sørensen, i spidsen for en række kolleger fra regimentet i Slagelse.

Sergent Jacob Moe Jensen blev 23 år. Sammen med to kammerater blev han dræbt den 19. december, da deres pansrede mandskabsvogn blev ramt af en vejsidebombe eller en mine nord for byen Gereshk i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

- Verden er stor, og der var så mange muligheder i Jacob, sagde sognepræst Johannes Hatorp i sin meget personlige tale. - Han har gennem mange år vidst, hvilken vej han ville gå. Han ville have et ansvar. Og han var ansvarlig. Han har været det i de mest forskellige sammenhænge, og han var ansvarlig overfor sig selv.

- Flere af Jer har skrevet, at han var stolt, fortsatte sognepræsten. Den svenske, store, stille digter Tranströmer skriver: "Skam dig ikke over at være menneske. Vær stolt." Ikke dumstolt, fri os fra det! Men stolt over at være menneske, skabt i Guds billede. Menneske, fuld af muligheder for kærlighed. Det betyder at have respekt overfor det liv, der nu er ens eget, og som man ikke vil bytte bort for noget. Respekt overfor de mennesker man er og bliver knyttet sammen med. Også dem i et fjernt land som han valgte at give en tid af sit liv. Og Jacob havde meget at give: Sin dygtighed, sin professionalisme og sin livsglæde. Det er i dybeste forstand at være taknemlig for sit liv, for det skal elskes, bruges og ikke sjuskes bort. Sådan levede og valgte Jacob. Og tør man det, er man også villig til at se farerne i øjnene. Uheroisk, nøgternt og respektfuldt.

Inde i kirken var der en æresvagt fra Gardehusarregimentet og regimentets fane. Først lød salmen ”At sige verden ret farvel”. Derefter var der solosang med guitarakkompagnement af en af Jacob Moe Jensens venner. Det var Sort Sol’s ”Let them fingers do the walking”. Anden salme var “En rose så jeg skyde”, og der blev sluttet af med “Fred hviler over land og by”. Inden kisten blev båret ud, lød et af numrene fra Moby-18.

Æresvagten ved graven. Foto Per A. Rasmussen.
Æresvagten ved graven. Foto Per A. Rasmussen.

Kisten blev båret ud af familie og venner og bragt frem til kirkegården i rustvogn, og ved kapellet bragte de kisten frem til begravelsesstedet, hvor æresvagten stod for afdækningen af kisten.

Efter jordpåkastelsen spillede en trompetblæser fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps ”Last Post”, og derefter sang alle de forsamlede ”Altid frejdig når du går”.

Efter begravelsen var der mindesammenkomst i Sognegården.
 
Læs sognepræst Johannes Hatorps tale her