Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Blød tilvænning til hverdagen 
Panserinfanteribataljonen i Slagelse sagde mandag velkommen hjem til "VIDAR COY", der udgjorde det ene kampkompagni i ISAF hold 7.
24-09-2009 - kl. 07:55
Af Premierløjtnant C.J. Larsen, 1. Brigade

Som de første skal de hjemvendte stående reaktionsstyrke soldater gennem et fastlagt program, for at gøre overgangen til hverdagen nemmere.

Støvlerne var stadig støvede og kinderne solbrændte, da netop hjemvendte "VIDAR COY" samledes på kasernen i Slagelse.

- Det har været en hård tur for Jer. I mistede tre kammerater på holdet. Men samtidig er I blevet en oplevelse rigere, I er blevet klogere, indledte oberstløjtnant Jens Riis sin tale til kompagniet.
Hele Panserinfanteribataljonen var samlet for at byde kompagniet velkommen hjem, og give dem en god start på næste tre ugers ’reintegration’.

Reintegrationsordningen er til for at sikre soldaterne en blød overgang mellem arbejdet i missionen og hverdagen herhjemme. De kommende tre uger står på alt lige fra psykologsamtaler, besøg på museer, adventure training men også tid til at sludre over en cola på garagen.

Blød tilvænning til hverdagen
Ikke alle var kommet i den grønne uniform
endnu, da Panserinfanteribataljonen i Slagelse
tog imod deres hjemvendte VIDAR COY.

- Det er noget, som jeg forventer bliver stille og roligt at være med til, fortælle konstabel Lasse, da velkomsttalen er slut. Han har tidligere været af sted som erstatningspersonel på ISAF 5.

- Dengang virkede det mærkeligt bare at komme hjem og skulle i gang med ganske almindelig daglig tjeneste. Stå og kaste med øvelseshåndgranater, når man lige havde kastet med skarpe i en skarp situation. Jeg tror, at det på den måde her er nemmere at få motivationen igen, fortæller konstabel Lasse.

Hans kollega – overkonstabel Jens – er enig med ham:
- Det er rigtig godt at komme tilbage og møde folk igen, fortæller overkonstablen, der går hjemme med en sygemelding.

- Jeg deltager i det, som jeg kan være med til, og det er rigtig rart, at der er mulighed for det, så man ikke bare skal sidde hjemme.

Tidligere har stående reaktionsstyrke (SRS) ikke haft et fast program for, hvad de skulle bruge tiden på efter hjemkomsten. Derfor er man i 1. Brigade i samråd med enhederne i gang med at lave et forløb, som skal vende krop og hjerne til at være hjemme. Udgangspunktet er ODIN-projektet, der blev lavet til HBU kompagniet, der var af sted på ISAF 5. Det gentog man for ISAF 6, og nu har ideen spredt sig til SRS også.

Blød tilvænning til hverdagen
Det er ikke kun mentalt, soldaterne skal
vænne sig til at være hjemme. Også det
fysiske udtryk i støvlernes farve skal væn-
nes til dansk jord.

Også Logistikbataljonen i Ålborg har sat et tre ugers forløb i gang, der ligesom Panserinfanteribataljonen udfordrer hoved og krop.

Efter det tre-ugers forløb er gennemført, skal det evalueres, så gode ting kan gøres endnu bedre og de knap så gode ændres, til gavn for ISAF hold 8, der kommer hjem i februar 2010.