Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
17. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Dansk soldat dræbt og en lettere såret 
To soldater fra Charlie kompagniet, blev ramt af en improviseret sprængladning, da de var på patrulje
21-07-2010 - kl. 13:30

Dansk soldat dræbt og en lettere såret 
AFGHANISTAN, Helmand: To soldater blev ramt af en improviseret sprængladning, da de var på patrulje. De pårørende er underrettet
21-07-2010 kl. 13:30
Kort før klokken 9 lokal tid onsdag morgen blev en enhed fra Charlie-kompagniet, udsendt af Gardehusarregimentet i Slagelse, ramt af en improviseret sprængladning, da den var på patrulje ved Forward Operating Base (FOB) Budwan.

En soldat blev hårdt såret og en lettere såret. Der blev straks ydet førstehjælp på stedet, og der blev tilkaldt en helikopter, der bragte de sårede til felthospitalet i Camp Bastion. Ved ankomsten til felthospitalet blev den hårdt sårede soldat erklæret død.

Den lettere sårede soldat er fortsat på felthospitalet. Han har selv kunnet ringe hjem for at underrette de pårørende

Den dræbte soldat og den lettere sårede kommer fra Charlie-kompagniet, der hører til Gardehusarregimentet i Slagelse.

De pårørende er underrettet.

Den fungerende chef for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, udtaler:

- Det er utrolig trist, at vi har mistet endnu en soldat i Afghanistan. Det er naturligvis et hårdt slag for de pårørende, som vi er i kontakt med, og som vi støtter på enhver måde. Det påvirker også den dræbtes enhed og hans kammerater, som fortsat skal løse deres opgaver, og de får al den støtte, vi kan give dem.

Til redaktionerne:
Ved omtale af denne hændelse medtag da venligst, at de pårørende er underrettet.