Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
23. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Den faldene soldat, premierløjtnant Jonas Peter Pløger 
Premierløjtnant Jonas Peter Pløger,
delingsfører for 3. deling, blev 26 år. Kompagnichefen skriver mindeord
22-07-2010 - kl. 12:35

Den faldne soldat, premierløjtnant Jonas Peter Pløger.Premierløjtnant Jonas Peter Pløger,
delingsfører for 3. deling, blev 26 år. Kompagnichefen skriver mindeord
22-07-2010 kl. 12:38
Det var den 26-årige premierløjtnant og delingsfører Jonas Peter Pløger, der onsdag morgen blev dræbt, da han blev ramt af en improviseret sprængladning i nærheden af FOB Budwan. 


Premierløjtnant Jonas Peter Pløger
Jonas Peter Pløger      

Jonas Peter Pløger mødte ved det daværende Dronningens Artilleriregiment (DAR) i Varde den 1. september 2003.
Han kom på sergentskole og derefter på Hærens Officersskole, hvorfra han blev udnævnt til premierløjtnant den 30. juni 2008.

Han gjorde derefter tjeneste som delingsfører ved Gardehusarregimentet i Slagelse og blev udsendt til Afghanistan på Hold 9 i februar 2010.

Jonas Peter Pløger efterlader sig en samboende kæreste, far, mor og søskende.

De pårørende ønsker ikke at blive kontaktet af medierne.

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår premierløjtnant Pløgers kiste kommer til Danmark. 

 

Mindeord
Chefen for Charlie-kompagniet, major Ronnie Holm Hansen, skriver:

Onsdag den 21. juli 2010 klokken 10.21 slukkede et lys. Premierløjtnant og delingsfører for Charlie Kompagniets 3. deling Jonas Peter Pløger var på
vej tilbage fra en patrulje nede i den grønne zone, da han ramte en IED og blev hårdt såret. Efter hurtig og professionel behandling blev Jonas
evakueret til felthospitalet i Camp Bastion, hvor han desværre efterfølgende blev erklæret død af sine sår.

Da Jonas blev ramt af IED’en, var han som den sidste på vej op til resten af sin deling. Han var blevet tilbage for at sikre, at alle hans soldater kom
sikkert ud af den Grønne Zone, hvor delingen netop var blevet beskudt med geværild. Dette var typisk for Jonas – førte altid fra front og satte altid sine soldaters
sikkerhed foran sin egen.

Da den sidste gnist slukkede i Jonas, mistede vi alle en meget dygtig officer, en naturlig leder, en kammerat og et dejligt menneske.
Jonas var en positiv, elskelig og meget energisk person med let til smil. Ligegyldigt hvor han kom, skabte han med et skævt smil på læben
og et glimt i øjet meget hurtigt gode relationer såvel arbejdsmæssige som sociale.

Som soldat og delingsfører fremstod Jonas altid 100 procent professionel og med meget gode militære holdninger.
Jonas stillede altid meget høje krav til sig selv og leverede altid resultater af meget høj kvalitet.
I samarbejdet med de lokale gjorde Jonas det rigtig godt, som eksempelvis da han havde kommandoen over Patruljebase Malvern.
Kort tid efter at 3. deling var rykket ind på plads og var startet med at patruljere i området, begyndte de lokale at gengælde delingens arbejde
med oplysninger om modstanderen og forslag til yderligere samarbejder. Noget der ellers plejer at tage lang tid og store kræfter at opnå.

Under uddannelsen før udsendelsen var Jonas ved siden af den meget krævende uddannelse i stand til at deltage på det militære 5-kamp landshold.
Her var han blandt andet med til at skabe gode resultater ved verdensmesterskaberne i militær 5-kamp.

Jonas indeholdt meget energi, og han var altid i gang med et eller andet. Hvis han ikke var i gang med at vedligeholde sin fysiske form,
var han i gang med at planlægge patruljer, skrive patruljerapporter, skrive nyhedsbreve hjem til delingens pårørende, hjælpe delingens befalingsmænd
eller konstabler med at udvikle sig fagligt eller hjælpe delingen med at overkomme det stress, en udsendelse byder og meget andet. Så fuld af energi var Jonas,
at mangen en bekymret rynke var at observere i panden på delingens medlemmer, hvis ”5”, som Jonas også blev kaldt, blev set med en sodavand eller energidrik.
For hvad kunne det mon ikke komme til at betyde for delingens aktivitetsniveau?!

Jonas tog sit ansvar som leder meget alvorligt. Han var dybt engageret i sine befalingsmænd og konstabler og i opgaven med at hjælpe den lokale afghaner.
Han var elsket af sine mænd og blev af mange betegnet som delingens far.

I kamp virkede Jonas med stor ro, overblik og handlekraft. Delingen vidste altid, at der, hvor der var allermest brug for Jonas, ville han også være.

Jonas var en officer, der var et eksempel til efterlevelse og ville have været nået vidt i Forsvaret.

Jonas havde planlagt at komme hjem og søge ind ved Jægerkorpset. Han planlagde også at forsøge at komme tilbage på 5-kamp landsholdet.
Sidst men ikke mindst planlagde han at komme hjem og give den samme kærlighed og opmærksomhed, som delingen og kompagniet har nydt godt af,
til sin familie og kæreste.

Premierløjtnant Jonas Peter Pløger gav sit liv i kampen for bedre forhold for en afghansk civilbefolkning, der dagligt har brug for mere sikkerhed og stabilitet.
Han glædedes altid, når det lykkedes ham og delingen at skabe resultater, der hjalp denne proces den rigtige vej.

Leder, fører, ”far”, ven og soldaterkammerat – Jonas vil aldrig blive glemt.
Hans lys lever nu videre i os andre og i de resultater, han har været med til at skabe. Hans eksempel vil hjælpe os med endnu i morgen at gå fremad på ny.

Æret være hans minde.

De pårørende ønsker ikke at blive kontaktet af medierne