Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
16. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Fire danske soldater såret 
24-årig Gardehusar blev hårdt såret, da han blev ramt af en vejsidebombe. Tre andre blev lettere såret. De pårørende er underrettet
19-04-2009 - kl. 14:30

En 24-årig konstabel fra Charlie-kompagniet, Gardehusarregimentet i Slagelse, blev i dag hårdt såret, da han søndag morgen kørte på en vejsidebombe i en stilling øst for Forward Operating Base (FOB) Armadillo.

Konstablen blev evakueret til FOB Armadillo og kort efter evakueret til felthospitalet i Camp Bastion med en helikopter og indlagt med svære kvæstelser. Hans tilstand er kritisk, men stabil.
De nærmeste pårørende er underrettet.

Da konstablen blev ramt af vejsidebomben, blev der straks sendt en undsætningsstyrke ud fra FOB Armadillo. Denne enhed – også fra Charlie-kompagniet – blev ramt af en ny vejsidebombe, og tre soldater blev såret.

De tre soldater blev evakueret med helikopter direkte til felthospitalet på Kandahar Air Field, hvor de straks kom under behandling. De er alle uden for livsfare. To af soldaterne ringede umiddelbart efter behandlingen selv hjem til deres pårørende. Den tredje soldats tilstand er stabil, og der kunne ringes hjem til hans pårørende på hans vegne.

Chefen for den danske bataljon fløj umiddelbart efter hændelserne til FOB Armadillo for at være sammen med Charlie Kompagniet oven på de voldsomme oplevelser.