Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
16. december 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Fis og politik på besøg i Helmand 
Der var både tid til alvor og sjov, da Udenrigspolitisk Nævn sammen med tre danske stand-up komikere gæstede den danske kampgruppe
22-01-2009 - kl. 09:05
Christina Jo Larsen, kaptajn, presse- og informationsofficer

Søndag stod Udenrigspolitisk Nævn sammen med forsvarsminister Søren Gade og de tre danske stand-up komikere Torben Chris, Simon Talbot og Rasmus Nielsen klar til at tage rundt i Helmand.
Udenrigspolitisk Nævn var i Helmand, for at samle informationer og med egne øjne se, hvad det er, de danske soldater arbejder med til dagligt.

Enkelte medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn orienteres om forholdene i Camp Bastion.

Enkelte medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn orienteres om forholdene i Camp Bastion.

De fik lejlighed til at møde Gereshks’ borgmester og lederen af det lokale kvindecenter til en snak om skoler, forholdene i Gereshk og de afghanske kvinders forhold.
 
Det eneste, som politikerne ikke fik mulighed for at høre, var de tre danske komikere, der søndag aften trådte op på en improviseret scene i Price-lejren (MOB Price) og gav et brag af et show. Det var Bravo-kompagniet i lejren,  der havde ønsket, at nogle af velfærdspengene gik til et sådant show. Og det var en succes. Ikke mange vittigheder bevægede sig over bæltestedet til tilhørernes store fornøjelse.

Desuden fik kampgruppens seniorsergenter en kommentar med på vejen, og ikke mindst soldaternes evne til at opretholde en høj hygiejnestandard.

- Det var simpelthen så fedt, lød det fra en af konstablerne, da han efter godt to timers show kunne gå fra Cook House med et grin på læben.

Hvis der havde stået nogen ude foran teltet, må de have undret sig over de mange latterbrøl, der kom der inde fra, da Torben Chr

Hvis der havde stået nogen ude foran teltet, må de have undret sig over de mange latterbrøl, der kom der inde fra, da Torben Chris, Simon Talbot og Rasmus Nielsen gav show.

I dagene efter blev der stadig talt om især Simon Talbots parodi på briterne – som vi arbejder tæt sammen med hernede – og hans oplevelser med et dansk mandeblad og deres konkurrence.

De tre komikere havde glædet sig til at komme til den fremskudte Armadillo-lejr og prøve at ”skide i en pose”, som de flere gange sagde. Desværre måtte de undvære denne oplevelse, da de på grund af deres forsinkelse ikke havde tid til at komme derop.
 
Udenrigspolitisk Nævn nåede til gengæld til Armadillo, og mens de var der, optrådte de tre komikere for soldaterne i Camp Bastion

FAKTA:
* Det er anden gang, der er feltunderholdning i Helmand. Første gang var det med U2-kopi bandet Zoo-tv i oktober.
* Det er tredje gang, forsvarsminister Søren Gade besøger hold 6.
* Blandt dette holds besøgende var gæst nummer 400, der har overnattet i lejren, siden hold 6 kom til Helmand i august.