Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
19. oktober 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Gardehusarer i Camp Bastion 
 
18-11-2013 - kl. 09:37

Besøg ved GHR udsendte krigere

POMLT fremviser materiel
POMLT foreviser udrustning og materiel.

I slutningen af oktober besøgte chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen, sine Gardehusarer i Camp Bastion i Helmandprovinsen i Afghanistan. En af de største bidragsydere til ISAF hold 16 er netop Gardehusarregimentet, der i denne anledning leverer både ledelsen for og staben til det danske kontingent, stabsofficerer til den engelske Manoeuvre Battle Group, samt soldater til POMLT og sikrings- eskortesektionen. Regimentschefen blev modtaget og budt velkommen af oberst Kenneth Pedersen, der er chef for DANCON 16.

RC Besøger Gardehusarerne ved POMLT
Regimentschefen besøger Gardehusarerne ved POMLT.
 
OB Pedersen fortalte om DANCON mangeartede opgaver og om det høje operationstempo danske soldater stadig er en del af. Over de følgende fire dage fik Regimentschefen med egne øjne at se, at de danske soldater fortsat slider for at løse en nødvendig del af ISAF opgave i Helmandprovinsen. Selvom operationerne køres ud af den kolossale Camp Bastion, er operationstempoet stadig markant.

CH DANCON OB Kenneth Pedersen og Oberst Tommy Paulsen

De fleste egentlige kampopgaver løses af afghanske hær- og politienheder, men også engelske, amerikanske og danske soldater er fortsat på jorden for at støtte den positive udvikling i det afghanske samfund og den fortsatte kamp mod Taliban. Det er en tradition ved Gardehusarregimentet, at hvert eneste hold der udsendes tager et regimentsskjold med sig i krig.
 
Et evigt minde sikres

I forbindelse med regimentschefens besøg slås en sølvplade i skjoldet bærende navnet på den enhed, der har taget i krig for regimentet, således at deres indsats vil blive mindet og værdsat ved regimentet altid fremefter.

Regimentchefen forklarer traditionen

Denne tradition skulle naturligvis også hædres ved dette besøg, og Regimentschefen slog derfor nye plader i sammen med soldater fra både den danske stab og POMLT til minde om deres indsats for Danmark i krigen i Afghanistan – et minde der fremefter er skåret i sølv på regimentets skjolde.